Annonce
Del på Facebook   Print siden

Line fik inspiration til en endnu vildere have i Langå

Randers Opland S
Lørdag 11. juni 2022 kl. 15:00

Line fik inspiration til en endnu vildere have i Langå

Af Carina Kondrup

Line fik inspiration til en endnu vildere have i Langå

Ved Verdensmålsfestivalen i Randers den 29. april 2022 havde Team Natur i Randers Kommune nogle præmier på højkant. Førstepræmien, en havekonsultation til at få en mere vild og naturlig have, blev vundet af Line Hansen i Langå, og præmien er nu taget i brug.

I starten af juni fik Line Hansen besøg af havekonsulent Lilli Gruwier fra ”Vildskab”. Line havde allerede forinden været godt i gang med at skabe mere naturlige forhold i haven til stor gavn for danske dyr som bier, fugle, pindsvin og sommerfugle.

Familien, der ud over Line består af mand og to børn, har indrettet sig en spiselig have, hvor de stort set er selvforsynende med frugt og grønt i sommerperioden. Samtidig ønsker de også at indrette haven, så det naturlige dyreliv får gode betingelser. Og netop det havde havekonsulenten gode råd med til: Hvordan vi efterligner den vilde danske natur, så der kommer mere dyreliv, mere summen fra insekterne og fuglefløjt på en sommerdag i villakvartererne.

Familien Hansens have i Langå er et godt eksempel på, at man sagtens kan skabe større biodiversitet i villahaven og samtidig have en nydelig og anvendelig have. Græsset er slået, og der er med lige linjer skabt mange fine rum.

Det vigtige er, at der i dele af haven skabes gode forhold til dyrelivet, og derfor er det vigtigt at have for øje at plante hjemmehørende plantearter som er nektarrige og dermed en god fødekilde for bier og sommerfugle. Andre steder kan man lade det naturlige ”ukrudt” stå, da f.eks. brændenælder, vejbred og skvalderkål alle er værtsplanter for sommerfugle. Man skal dog stadig luge græsset væk i disse områder, for at bevare de bedste forhold.

Grenaffald kan arrangeres i et kvashegn, som samtidig skaber et rum i haven. Kvashegnet er et optimalt levested for smådyr, pindsvin og fugle, og man har altid et sted lige ved hånden til at placere haveaffaldet. Det sparer tilmed en del transporter til genbrugspladsen.

I haven i Langå står der et gammelt og hult æbletræ. Gamle træer tilbyder generelt levesteder til mange flere arter end unge træer, og de kan være levested for rigtig mange arter såsom flagermus, biller, fugle og svampe. Hvis træet på et tidspunkt bliver nødt til at blive fældet, så lad stammen stå sammen med et par af de tykke sidegrene. Dele af det gamle træ kan med fordel blive liggende i haven, da døde træer i haven skaber levesteder for mange arter.

I haven er der ligeledes en masse sten, da den tidligere har været indrettet som stenhave. Ved at samle stenene i dynger og placere dem i solen, vil de kunne skabe varme og variation. Insekter vil blive tiltrukket af varmen, og hulrummene imellem stenene vil kunne danne gemmesteder og overvintring for f.eks. snoge, firben, mus og humlebier.

For familiens vedkommende har havekonsulentens besøg betydet, at de har fået inspiration til en endnu ”vildere” have med råd om at etablere et vandhul og et stenbed, som kan blive et sommerfugle ”hotspot”.




© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers Opland S

Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Randers
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Randers Opland S
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Randers Opland S
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Randers Opland S
Strømafbrydelse i Randers SØ og Randers SV
Strømafbrydelse i Randers SØ og Randers SV
Randers Opland S
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Randers Opland S
Grænseoverskridende adfærd på Gudenaadalens Efterskole
Grænseoverskridende adfærd på Gudenaadalens Efterskole
Randers Opland S
Påskeudstilling i Galleri Steenberg og Høj
Påskeudstilling i Galleri Steenberg og Høj
Randers Opland S
Unimec bygger ny montagehal og udvider med 33 procent
Unimec bygger ny montagehal og udvider med 33 procent
Randers Opland S
Hadsten Apotek kalder farmakonomstuderende!
Hadsten Apotek kalder farmakonomstuderende!
Randers Opland S
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder