Vi bringer her Kim Brandt Thomsens rejsebrev fra Peru. I Sydamerika hedder han El Kibratho, som er en sammenskrivning af hans danske navn. Til daglig er han journalist i Randers Erhvervs- og Udviklingsråd. Hans bedre halvdel er peruaner.
Men nu til rejsebrevet:
Skat, gider du godt lige at lukke for vandet i køkkenet. Jeg er ved at vaske hår!
Vi er heldige, at vi har vand.
Et af de altoverskyggende problemer i Perus hovedstad Lima er det konstant stigende behov for vand. Overalt på hustage, bakketoppe og bjergsider kæmper vandtanke og vandtårne for at opretholde et bare nogenlunde vandtryk.
Tankbiler med vand forsyner de bosættelser, der ligger ovenfor vandtårnenes rækkevidde. Her må husmødrene ofte gå flere hundrede meter opad trapper med vanddunk efter vanddunk for at sikre sig rent vand til husholdningen.
Politisk magtfaktor
Politisk set er vandforsyning et hot emne. I Limas slumområder og i skurene på bjergsiderne bor en politisk magtfaktor. En million mennesker uden vand.
Det er da også tydeligt at se år for år, hvordan myndighederne forsøger at løse problemerne med nye vandtårne placeret stadigt højere i landskabet – men ligeså tydeligt, at der året efter er bygget huse og skure endnu højere endnu.
Skidt fordeling af resurser
Limas eneste kilder til vandforsyning er floden Rio Rimac og to mindre floder – alle med kilder langt oppe i Andesbjergene. Regn er her som bekendt intet af. Hele Stillehavskysten fra Peru i nord til Chile i syd er ørken.
Den sparsomme vandforsyning kommer fra Andesbjergenes gletsjere, hvis iskolde vand kun for to procents vedkommende sendes ad ganske få vandveje mod Stillehavet, mens 98 procent løber i retning ad Atlanterhavet med Amazonfloden som den helt store aftager. Ikke særligt praktisk når nu 20 af Perus 28 millioner indbyggere har valgt at bosætte sig her på Stillehavskysten.
Vand til alle
Præsident Alan Garcias regering ønsker at sikre vandforsyningen til den million mennesker i Lima, som i dag er uden vand. Projektet er kendt som “Agua para todos” eller “Vand til alle”. Men, som den tidligere præsident for vandforsyningsselskabet Sedapal’s Carlos Silvestri, udtrykker det: “Det vil være meget lidt vand til alle.”
Peru og Bolivia har tilsammen mere end 90 procent af verdens tropiske gletschere. Gletschere som har mistet omkring en tredjedel af deres areal set over de seneste 30-35 år.
Snart dyrere end olie
Den sidste alvorlige tørke i 2004 pressede Limas vandforsyning til grænsen. Tørke to år i træk vil være en veritabel katastrofe. Derfor er der planer om en række multimilliondollar projekter, der skal føre vandtunneller gennem Andesbjergene, så Lima kan få opbygget stabile vandreserver.
Som det ser ud nu, er Lima på kanten af afgrunden med vand til mindre end et års forbrug.
Eksperter i Peru forudsiger, at dette vil blive århundredet, hvor en tønde vand kommer til at koste mere end en tønde olie.
På klimatjek
Deres usendte medarbejder tager på fredag svigermor Sofia under armen og tager veterantoget de 350 km til Huancayo. På turen vil vi i indtil 4800 meters højde ved selvsyn tjekke gletscher-udviklingen.
Vi har valgt at rejse som i 1950erne – el classico-løsningen uden indstillelige sæder, varme og aircondition. The natural way gennem 12 timer og seks klimazoner. Det skal vi nok nå at fortryde mange gange”.
Hasta la Vista
El Kibratho
Ferskenvej 150
1. Etape, Canto Grande
San Juan de Lurigancho
Lima, Peru
Læs også “Ombord på et verdensberømt tog” – KLIK her.
Du kan kommentere rejsebrevet herunder.
Du kan tilmelde dig Byen.nu’s gratis nyhedsbrev her på siden til højre.
