Lima for fuld udblæsning

Vi bringer her Kim Brandt Thomsens rejsebrev fra Peru. I Sydamerika hedder han El Kibratho, som er en sammenskrivning af hans danske navn. Til daglig er han journalist i Randers Erhvervs- og Udviklingsråd. Hans bedre halvdel er peruaner.

Men nu til rejsebrevet:

“Hjemme for enden af Skovgårdsvej er der så stille, at min kone ofte har svært ved at sove om natten. Bare lyden fra de små gråspurveunger under taget om foråret kan ganske tage pippet fra hende.

Her i San Juan de Lurigancho, Limas største forstad, er der fuldt tryk på kedlerne døgnet rundt. På heldige hverdage kan man finde ro en enkelt time eller to om natten, hvor stilheden kun momentvist afbrydes af hundes gøen, haners galen eller en kat, der pisker hen over interimistiske tagplader på jagt efter et måltid.

Los Duraznos, Ferskenvej, hvor vi bor, er endda en meget stille gade.

His Masters Voice
Morgenstilheden her brydes kun i ny og næ af en gadehandler, som påmonteret sin trehjulede cykel har en gammel grammofonhøjttaler, en mikrofon og mindst 100 watt at gøre godt med. Manzana, Manzana, æbler, æbler, lyder det skingert imellem de alt for korte, indlagte pauser.

For at hundene ikke skal gå i skraldet, bæres affaldet først ud, når skraldebilen kommer. Det betyder uvægerligt, at denne højlydt må annoncere sin ankomst. Sådan a la lastbilers bakkebip gange 100.

Vi er mange mennesker i huset, hvorfor der ofte skal råbes efter en i stuen eller på 2. sal. Her tager man principielt ikke trapperne, hvis opgaven kan løses ved frembringelse af lyd.

Oppe i øverste leje
Mange mennesker er ensbetydende med, at telefonen ringer tit. Den er også helt oppe i det øverste leje. For vil du høres, er der kun ét leje: Det øverste.

Så, nu gør hundene igen. Det er ikke vores, selv om vi har tre af slagsen i huset. De er normalt meget stille. Undtagelsen er om natten, hvor de selvfølgelig også istemmer koret, hvis det af en eller anden årsag skulle sætte i gang.

Fire-fem aftener om ugen får naboens søn en øl eller flere sammen med kammeraterne ude på gaden. Starter ved 21-tiden og slutter i de sene nattetimer. Gerne med alle døre og soltaget åbnet på den nyeste model firehjulstrækker. Fuldt tryk på stereoen. Traditionel peruansk musik tilsat Santana-guitar og godt med bas og trommer. Nok til at man kan mærke sit mellemgulv gå i selvsving med fjedermadrassen.

Party-party
Jeg forstår godt, at min kone finder Randers meget stille. Og mennesketom uanset tidspunkt på døgnet. Vi gør simpelthen ikke nok væsen af os og kommer ikke nok ud og viser os frem.

I Lima sikrer en konstant døgntemperatur på 20-25 grader, at det altid er behageligt at være ude. Så her går man gerne ud at spise med hele familien en hverdagsaften klokken 22 eller 23 – eller finder en anden anledning til at holde en fest og spille musik til den lyse morgen.

Selv om det er arbejdsdag i morgen, kan det godt blive nødvendigt at skulle koste gæster ud. Så længe snakken går, er det jo hyggeligt. At værten går til køjs behøver ikke at ødelægge en god sammenkomst.

Stresskontrol
Sidste år havde vi min mor med til Lima i tre uger. Hun kunne efter nogle dages tilvænning konstatere, at hun aldrig før havde sovet så godt. Uagtet det for en dansker enorme lydtryk døgnet rundt.

Hemmeligheden er nok, at man bliver nødt til at give sig fuldstændigt hen. Slappe af på trods. Komme i total kontrol. Holde ferie vel vidende, at får man ikke sovet nok, så tager man bare en ommer senere.

Midsommerfest
Søndag aften tog jeg min lille datter på armen og tog med svigermor og svigerinde Ana til Jauja-fest på den lokale festplads for gratis, kulturelle arrangementer.

Lige rundt om gadehjørnet ventede bjergfolkets Skt. Hans-fest med pyntede træer, pyntede dansere og traditionel musik udsat for saxofoner, trommer, trompeter og klarinetter. (VIDEO – KLIK her.)

Små og store på dansegulvet i skøn forening. Festen sluttede tidligt for min afdeling, da jeg efter en times selskabelighed kunne mærke familiens sidst ankomne blive som gelé i mine arme. Hjem til dynen og sutteflasken. Danskere er kedelige.

Deres usendte medarbejder
El Kibratho, Ferskenvej 150
1. Etape, Canto Grande
San Juan de Lurigancho
Lima, Peru

Skriv Rejsebrev i Byen.nu’s søgefelt på forsiden og find alle artikler fra Kim Brandt Thomsens fantastiske rejse til Peru.

Du kan kommentere rejsebrevet herunder.

Du kan tilmelde dig Byen.nu’s gratis nyhedsbrev her på siden til højre.

Læs også: Lokalt projekt får støtte til forebyggelse af kræft