Annonce
Del på Facebook   Print siden

Lillebjørn på havet for første gang i 48 år

Forside
Torsdag 9. maj 2019 kl. 07:00

Lillebjørn på havet for første gang i 48 år

Lillebjørn tilbage i Randers
.
Foto og fortæller: John Hyldahl, gæstegast

Allerede i oktober blev ”Lillebjørn” sejlet til Bønnerup for at få installeret ny motor m.m, i oktober foregik sejladsen i stille vejr og påklædningen var shorts, men sådan skulle det ikke være på hjemturen.

Mandag morgen samledes 5 af Lillebjørns Venner og fotografen på Randers Havn, og så gik turen mod Bønnerup. Stemningen var høj, man glæder sig, men vejret var rimeligt friskt, og et kald til værftsejer Michael Brøgger, Brønderup Strands Skibs- og Bådebyggeri at nu var vi på vej blev besvaret med larmende stilhed, og så kom det roligt ”jamen i vil da ikke sejle i det her vejr”.

Det var nu planen, og kl. 9 rullede 2 biler med besætning ud på en helt nybygget mole i Bønnerup, og der lå ”Lillebjørn” meget mindre her end i Randers. Bjørnen strålede når solen skinnede, en elektriker havde travlt med de sidste installationer og kontrol af at alt var i orden. Søfartsstyrelse havde klasset (synet) båden om fredagen og alt var er i skønneste orden.

Der er kommet ny maskine i, en Iveco, made in Italy, ingen snak om IC4 her, der var Scandia folk til stede. Dørken (gulvet) er nylagt i cockpit – flot arbejde og motorkassen er blevet noget lavere, så pladsen i cockpittet er meget bedre. Michael Brøgger kommer ned ombord og gennemgår alle de nye ting, fik jeg nævnt at der også er kommet bovpropel i, så havnemanøvrerne nu er meget lettere.

Elektrikeren var færdig, motoren blev startet – åh, mænd kan blive helt salige af sådan en lyd, den spinder som en mis. Vi er utålmodige for at komme på havet og hjemover da vinden skal friske noget op i løbet af dagen. Den sindige værftsejer spørger igen om vi er sikre på vi vil ud og sejle i det vejr – møllerne snurrer strøm i el-nettet så det er en lyst. JA, vi vil gerne af sted, men skal lige bunkre diesel først, og Michael Brøgger sejler med over til kajen med dieseltankene, vi får fyldt tanken, og kl. 11.04 gled vi forbi et par lystfiskere der prøvede at fange torsk fra molen mod havet, og straks voksede bølgerne, på et tidspunkt var der mellem 1½ og 2 meter høje bølger.

Lillebjørn der er bygget i trediverne til at fragte værftsarbejdere ud til dokkerne i Hamborg havn, sejlede som den var konstrueret til – gik blødt gennem de store dønninger, og forbavsende få gange kom der røgvand ind over, så alt i alt havde vi en ”behagelig” om end kold og regnvåd tur – hagl var der også.

Alligevel var det dejligt, da kosterækken til Randers Fjord blev nået kl. 13.13, vinden og regnbygerne var stadig lige heftige, men bølgerne lagde sig. Nu var Lillebjørn på hjemmebanke. Kabelfærgen blev passeret og alle de kendte steder på fjorden dukede op. Skipper tjekkede, om der var trafik på fjorden, og vi ville møde en coaster i kanalen, så farten blev sænket lidt og coasteren passerede kanalen før vi nåede ind. Planen havde været at gå i det gamle sejlløb, men den garanterede dybde er mindre og det var lavvandet, bolværket på kanaløen er ved at blive udskiftet, så vi valgte at gå i kanalen og så endelig fødderne på land.
Finde et træ, og så ombord til en frokostbolle fra Hornbæk. Huset på kanaløen er raget ned – det var tiltrængt og produktionsskolen er ved at bygge helt nyt på fundamentet. Det bliver lækkert. Der er også et par shelters på kanaløen – kom bare på cykel, vandcykel forstås.

Eftersom vejret ikke var til badebukser på stranden gik turen hurtigt videre. Molen i Voer skulle synes – den er klar til sommerturene, det samme er den lille anløbsbro i Uggelhuse, så nu går det mod Randers.

Aldrig før er jeg blevet modtaget med dannebrogsflag på kajen, men festligt var det da flere fra Bjørnebanden dukkede op for at tage imod.
Kl. 1715 blev Lillebjørn fortøjet, og nu onsdag starter arbejdet med at male og forskønne de gamle solide stålplader. Nåh ja, det indvendige blev malet i Bønnerup på værftet, sandblæst, malet, malet og malet igen, men der er stadig fribordet, et dæk og noget træværk der skal lakeres. Overfrakken eller kalechen skal monteres og alt skal shines up til skønne ture på fjorden.

Lillebjørn kommer ikke lige på havet igen, der var givet specialtilladelse til at sejle udenfor Udbyhøj for værftsbesøg. Kaptajn Michael Vejlstrup førte os sikkert over bunden af Aalborg Bugt, Michael sejler til daglig en af de ”små færger over strædet mellem Hirtshals og Kristiansand” Kai Braad, Robert Jensen, Henrik Sørensen og Jacob Norholt var gaster, styrmænd m.m. og John Hyldahl var gæstegast.

Når der skal ny motor i, bovpropel m.m. kommer der altid nogle uforudsete ting. Det hele var planlagt skulle koste 600.000,- som gode fonde havde sponsoreret. ELRO-fonden, LUND-fonden, Sparekassen Kronjylland og Claus Sørensens Fond (Viking flåder) de ekstra 30-40.000 der løber på må man selv finde.

Fik jeg sagt, at medlemskab af Lillebjørns Venner er fornuftig billigt, til gengæld må du lægge et stykke arbejde.




















© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Randers
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Forside
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Forside
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Forside
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Forside
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder