Del på Facebook   Print siden

Liberal Alliance Randers klar med ny spidskandidat til kommunalvalget i 2021.

Randers
Mandag 29. juni 2020 kl. 16:14

Liberal Alliance Randers klar med ny spidskandidat til kommunalvalget i 2021.

.
Med Louise Brown i spidsen satser Liberal Alliance på at
få deres første randrusianske byrådsmedlem.

Når borgerne i Randers Kommune skal til stemmeurnerne den 16. november 2021, bliver det formodentligt med Louise Brown på stemmestedlen, som spidskandidat for Liberal Alliance.

Det er dog ikke første gang, borgerne har kunnet finde Louise Browns navn på stemmesedlen.

Den 39-årige erhvervskvinde stillede op for Venstre ved kommunalvalget i 2017.

”Ved udgangen af 2019 undlod jeg at forny mit medlemskab af Venstre.

Der var simpelthen ikke højt nok til loftet for mig - og i virkeligheden er jeg nok mere liberal end Venstre,” fortæller Louise Brown og fortsætter:
”Efter at Alex Vanopslagh er blevet formand i Liberal Alliance, er der opstået en ny gejst i partiet, og der er den loftshøjde jeg har brug for.

Så derfor takkede jeg ”ja”, da Liberal Alliance Randers spurgte om jeg havde lyst til at stille op som deres spidskandidat.”

Formanden for Liberal Alliance Randers, Morten Andersen, bakker op om
Louise Browns spidskandidatur:

”I Liberal Alliance Randers er vi meget glade for, at Louise stiller op som
spidskandidat. Hun er en solid og stærk kandidat og udviser stort potentiale.

Vi ser meget frem til at arbejde sammen med Louise.”

Formelt er Louise Brown ikke valgt til spidskandidat, men det forventes at ske til opstillingsmødet i august med opbakning fra partiets medlemmer.

”Målet er at få et medlem i Randers Byråd ved valget næste år, og her er Louise et godt bud,” mener Morten Andersen.

Randers har det hele - og det skal vi være stolte af

”Jeg er vild med Randers, og jeg vil gerne være med til at gøre Randers endnu mere attraktiv,” siger Louise Brown, der er bosat i Romalt og har rødder i Langå.

”Vi skal være stolte over Randers Kommune. Vi har jo det hele. Vi har skov, strand og vand i byen. Og så har vi et sprudlende kultur- og foreningsliv, som vi skal støtte op om,” tilføjer Louise Brown, der til dagligt er leder af Frivilligværket.

Som leder af et frivilligcenter har frivillighed i sagens natur en plads i den kommende spidskandidats valgprogram:

”Jeg har et stort hjerte for frivillighed. Det har en kæmpe samfundsmæssigværdi, så det er helt naturligt for mig, at
frivilligheden finder vej til mit politiske virke,” konstaterer Louise Brown, der udover at være leder af Frivilligværket, har sin egen virksomhed, hvor hun er erhvervscoach og mentaltræner.

Dette sætter naturligvis også sit præg på Louise Browns mærkesager:

”Det skal være lettere at drive og starte virksomhed i kommunen. Som selvstændig erhvervsdrivende betyder det meget for mig, at erhvervslivet har plads til at blomstre.”

Liberal i høje hæle

Som kvindelig byrådskandidat for Liberal Alliance bliver Louise Brown et godt modspil til de blå skjorter, der udgør
den traditionelle opfattelse af den liberale tankegang.

”Mit biddrag til kommunalpolitikken bliver både fagligt og menneskeligt.

De bløde værdier betyder meget for mig.

Jeg vil have fokus på det gode liv - både for de unge og for de ældre,” forklarer Louise Brown, der er mor til en pige på 12 og gift med Peter Brown, der stillede op for LA Randers ved kommunalvalget i 2017.

”Og så skal vi passe på hinanden,” slår Louise Brown fast og fortsætter: ”Jeg ved, hvordan det er at have brug for hjælp. Så for mig er det helt enkelt: Dem, der har brug for hjælp, skal have hjælp. Det er vi forpligtet til.

Men dem, der kan selv, skal selv,” konkluderer Louise Brown.

Der vil blive rig mulighed for at møde Louise Brown og høre mere om hendes valgprogram, når hun hopper i de
høje hæle og sparker sin kommunale valgkamp i gang i 2021.







© Copyright 2020 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Juletræet omsat til en dejlig sejltur med LILLEBJØRN på fjorden
Juletræet omsat til en dejlig sejltur med LILLEBJØRN på fjorden
Randers
Lokal hørecenter i Randers bliver nu demensvenligt


Lokal hørecenter i Randers bliver nu demensvenligt


Randers
Royalt tak til 3. klasses elever fra Randers
Royalt tak til 3. klasses elever fra Randers
Randers
Er du den nye restauratør på Café Sven Dalsgaard
Er du den nye restauratør på Café Sven Dalsgaard
Randers
Randers Kommune øger antallet af elever i praktik
Randers Kommune øger antallet af elever i praktik
Randers
Rejs til halv pris med Veteranbanen
Rejs til halv pris med Veteranbanen
Randers
Vidner søges: Så du rød Opels vilde kørsel mellem Mariager og Randers
Vidner søges: Så du rød Opels vilde kørsel mellem Mariager og Randers
Randers
Museum Østjylland modtager fornem gave
Museum Østjylland modtager fornem gave
Randers
Taskforce er klar med her-og-nu initiativer for erhvervslivet
Taskforce er klar med her-og-nu initiativer for erhvervslivet
Randers
Find nye fællesskaber i Randers på Boblberg.dk
Find nye fællesskaber i Randers på Boblberg.dk
Randers


Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev