Erhverv
Legetøjsoutlet i Randers hitter: Kunderne strømmer til fra hele Midt- og Nordjylland
Outletbutikken i Romalt er blevet et udflugtsmål for legetøjsglade familier.
Randers Legetøj, som har på den store gård ved det stor kryds Romalt Boulevard/Grenåvej, fortsætter succesen. Efter et halvt år med stigende besøgstal kan ejerne konstatere, at butikken har fået godt fat i kunderne – ikke kun i Randers, men også i resten af Østjylland. Kunder kommer helt fra Djursland, Viborg, Aarhus og Hobro for at gøre en god handel på kendte legetøjsmærker.
Et outlet med fart på
Siden åbningen har Randers Legetøj haft travlt. De store besparelser – ofte mellem 40 og 80 procent under vejledende priser – lokker både lokale og langvejsfra. Sortimentet spænder bredt, fra klassikere som LEGO, Barbie, Funko, Gurli Gris og Pokémon til populære produkter inspireret af YouTube-stjerner og spil som Roblox.
Emil March Kehlet, som står for butikken, fortæller:
Vi skal hele tiden fylde op – og det gør vi meget ud af. Der kommer nyheder og nye varer hver weekend, og mange er allerede begyndt at købe julegaver. Vi gør alt for, at der altid er noget nyt og spændende at finde på hylderne.
Læs også:
Let at komme til – og god plads til parkering
Butikken ligger tæt på motorvejen, hvilket gør det nemt for kunder fra hele regionen at finde vej. Samtidig er der masser af parkeringspladser lige ved døren – noget mange besøgende sætter pris på, især i de travle weekender.
Vi oplever, at folk kommer i hele familier og bruger god tid her. Det betyder meget, at det er nemt at komme til og fra,
fortæller Emil March Kehlet.
Weekendåbent og julebytte
For at imødekomme den stigende interesse holder Randers Legetøj åbent hver weekend frem til jul, fra kl. 10 til 16. Derudover kan julegaver byttes den 27. og 28. december, så kunderne trygt kan handle gaver i god tid.
Butikken deler løbende nyheder og events på sin Facebook-side, hvor mange følger med for at få de nyeste tilbud.
Emil March Kehlet afslutter med at sige
Vi glæder os til at byde kunderne velkommen hver weekend – og til at gøre julen lidt sjovere og billigere for familierne,
Læs også: