Annonce
Del på Facebook   Print siden

Ledige pladser på læreruddannelsen i Randers

Danmarkidag
Fredag 16. august 2019 kl. 10:00

 Ledige pladser på læreruddannelsen i Randers

I løbet af få dage starter endnu et hold lærerstuderende på VIAs uddannelsesstation i Randers.
Og det lover godt, for flere undersøgelser peger på, at der er mangel på uddannede lærere i mange dele af landet.

Sommeren går på hæld, og hverdagen nærmer sig på både arbejdspladserne og i skolen. Også på VIA i Randers begynder det så småt at pible i krogene, for den 19. august starter en flok spritnye lærerstuderende på uddannelsesstationen i Randers.

De nye studerende kan ikke blot se frem til en fagligt udfordrende uddannelse – de kan også glæde sig over, at de bliver en ombejlet flok. Ifølge en undersøgelse lavet af Kraka, er antallet af uuddannede undervisere i folkeskolen nemlig steget med 12 procent siden 1997. Og netop manglen på lærere i særligt provinsen fik sidste år Uddannelses- og Forskningsministeriet til at tildele VIA 100 ekstra pladser på læreruddannelsen. Samtidig åbnede VIA for første gang sidste år for, at studerende kunne læse til lærer på en såkaldt uddannelsesstation i både Holstebro og Randers.

"Vi ved af erfaring, at mange skoler i lokalområderne mangler kvalificeret og veluddannet lærerarbejdskraft. Derfor håber vi naturligvis også, at flere vil overveje, om det ikke var noget for dem at blive lærer," siger uddannelsesleder for læreruddannelsen i Nørre Nissum og Randers, Henrik Lundsted Nielsen.



Stadig ledige pladser
Der er stadig ledige pladser på læreruddannelsens uddannelsesstation i Randers. Hvis man ønsker at starte i Randers, så skal man i første omgang søge ind på læreruddannelsen i Nørre Nissum i Lemvig Kommune, hvorefter man får mulighed for at vælge at læse på uddannelsesstationerne i enten Randers eller Holstebro. Ifølge uddannelseslederen skal man dog være hurtig, hvis man skal nå at starte sammen med det nye hold her i august.

"I løbet af de kommende uger er der studiestart for de nye studerende på læreruddannelsen, så ønsker man at starte her til august, så skal man hurtigst muligt kontakte en studievejleder eller søge en af de ledige pladser på VIAs hjemmeside. Vi optager løbende nye studerende i løbet af de næste par uger," siger Henrik Lundsted Nielsen, som opfordrer til at man genovervejer studievalget, hvis man ikke er kommet ind på drømmestudiet i første omgang.

"Vi håber selvfølgelig, at en del af de ansøgere, som måske er blevet afvist i en af de større studiebyer, vil overveje at søge en plads på læreruddannelsen i Skive, Holstebro, Nørre Nissum, Randers eller Silkeborg, hvor der alle steder er ledige pladser," siger han.

Hvis man ønsker at søge ind på læreruddannelsen i Randers kan man kontakte studievejledningen eller søge en ledig plads på via.dk/ledige-pladser.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

FOA om nye overenskomster: Medlemmerne har talt og gjort deres stemme gældende
FOA om nye overenskomster: Medlemmerne har talt og gjort deres stemme gældende
Danmarkidag
Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed
Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed
Danmarkidag
Kedelig tendens blandt indleverede hittehunde hos Dyreværnet
Kedelig tendens blandt indleverede hittehunde hos Dyreværnet
Danmarkidag
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Danmarkidag
Hvad gør du, hvis din unge kæreste, bror, eller ven får kræft?
Hvad gør du, hvis din unge kæreste, bror, eller ven får kræft?
Danmarkidag
OK giver brugte ladebokse nyt liv
OK giver brugte ladebokse nyt liv
Danmarkidag
14 nye sager i år: Flere virksomheder ignorerer kendelser fra ankenævn
14 nye sager i år: Flere virksomheder ignorerer kendelser fra ankenævn
Danmarkidag
Bibliotekspengene er fordelt: Flere penge til digitale bøger
Bibliotekspengene er fordelt: Flere penge til digitale bøger
Danmarkidag
Beskyt dit kæledyr mod flåtbårne sygdomme
Beskyt dit kæledyr mod flåtbårne sygdomme
Danmarkidag
Nordjyderne er mere brandsikre end københavnerne
Nordjyderne er mere brandsikre end københavnerne
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder