Del på Facebook   Print siden

Lederne: Trist med meget begrænset grænseåbning

Her & Der
Fredag 29. maj 2020 kl. 18:00

Lederne: Trist med meget begrænset grænseåbning


Den meget begrænsede åbning af de danske grænser er meget uheldig for Danmark og dansk erhvervsliv. Det mener Henrik Bach Mortensen, direktør i Ledernes Hovedorganisation, som peger på, at åbne grænser er helt afgørende for dansk erhvervsliv.

- Det er trist, at regeringens åbning af grænserne blev så begrænset, og den fortsatte lukning af Danmark i forhold til de fleste lande vil have alvorlige økonomiske, kulturelle og menneskelige konsekvenser i Danmark. Vi havde unægtelig håbet, at regeringen havde fundet det muligt at åbne grænserne betydeligt mere. For et lille land som Danmark er det helt afgørende med åbne grænser, så dansk turisme og erhvervsliv kan få mest mulig gang i hjulene igen, og danskerne igen kan blive en del af det internationale samfund.

Sådan siger Henrik Bach Mortensen, direktør i Ledernes Hovedorganisation som reaktion på, at statsminister Mette Frederiksen kun foretager en delvis åbning fra 15. juni af de danske grænser i forhold til Island, Norge og Tyskland.

Ledernes Hovedorganisation anerkender naturligvis, at åbningen af grænserne skal være fagligt sundhedsmæssig forsvarlig. Men Henrik Bach Mortensen opfordrer stærkt regeringen til hurtigst muligt at færdiggøre aftaler om åbning af de danske grænser i forhold til de øvrige EU-lande og gerne udvalgte lande uden for EU. I særlig grad er nedlukningen af Øresundsregionen meget smertefuld for både Danmark og Sverige.

- Den danske og de øvrige europæiske regeringers vanskeligheder ved at finde veje til at åbne Europa efter corona-krisen understreger tydeligere end nogensinde behovet for at finde fælles løsninger gennem EU-samarbejdet. Det er vigtigt, at grænserne hurtigst muligt åbnes yderligere, fordi åbne grænser både direkte og indirekte har så stor betydning for dansk erhvervsliv. Danmark har en lille åben økonomi, som er helt afhængig af handel og nære relationer med udlandet, og her spiller åbne grænser en helt afgørende rolle, siger Henrik Bach Mortensen.

Det er ikke blot de større virksomheder, som er afhængige af åbne grænser. Det gælder også mange af de små selvstændige erhvervsdrivende. En undersøgelse blandt de selvstændige medlemmer af Ledernes Hovedorganisation viste midt i maj, at mere end en tredjedel af de selvstændige virksomheders drift var ramt af de lukkede grænser.



© Copyright 2020 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Her & Der

Undgå naboproblemer på grund af din kat
Undgå naboproblemer på grund af din kat
Her & Der
Det går helt i fisk på stranden i Øster Hurup i morgen mandag
Det går helt i fisk på stranden i Øster Hurup i morgen mandag
Her & Der
Ud i Danmark med baggagen på ryggen
Ud i Danmark med baggagen på ryggen
Her & Der
Hjerteredderkursus: Klædt på til at træde til
Hjerteredderkursus: Klædt på til at træde til
Her & Der
Lad hunden arbejde for føden
Lad hunden arbejde for føden
Her & Der
Der er brug for at uddanne endnu flere pædagoger
Der er brug for at uddanne endnu flere pædagoger
Her & Der
Flere unge søger mod de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser
Flere unge søger mod de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser
Her & Der
46 procent flere opkald om sæler
46 procent flere opkald om sæler
Her & Der
Hold dig fra åbne wifi-netværk på ferien
Hold dig fra åbne wifi-netværk på ferien
Her & Der
Mænd tager overraskende førstepladsen som fuldkornsmestre
Mænd tager overraskende førstepladsen som fuldkornsmestre
Her & Der


Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev