Annonce
Del på Facebook   Print siden

Lavt sygefravær i Randers på trods af stigning på landsplan

Forside
Onsdag 22. maj 2019 kl. 08:00

Lavt sygefravær i Randers på trods af stigning på landsplan

En netop offentliggjort undersøgelse fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor viser, at sygefraværet i de danske kommuner stiger på landsplan.

I Randers Kommune er sygefraværet dog stadig lavt, og medarbejderne har i gennemsnit over én sygedag mindre end landsgennemsnittet.

Randers ligger i top 10 med lavt sygefravær på landsplan. Det viser fraværsstatistikken fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, som netop er blevet offentliggjort. I gennemsnit havde kommunalt ansatte 12,0 fraværsdage i løbet af 2018, mens medarbejderne i Randers Kommune havde 10,8 dages fravær. Det giver en delt 6. plads i den positive ende af skalaen.

"Vi har arbejdet intensivt med sygefravær og trivsel på de kommunale arbejdspladser siden 2012, og det glæder mig at konstatere, at indsatsen har den ønskede effekt," siger Jesper Kaas Schmidt, kommunaldirektør i Randers Kommune.

"Det er fortsat et emne, der har stor bevågenhed i hele organisationen. Vi arbejder stadig målrettet for at sikre, at lederne har redskaberne til at fremme arbejdsglæde og spotte mistrivsel, og at medarbejderne kender mulighederne få hjælp og støtte - og eventuelt nye opgaver, hvis de bliver udfordrede i deres nuværende arbejdssituation," fortæller kommunaldirektøren.

4. plads på social- og sundhedsområdet
Indenfor de største overenskomstgrupper klarer Randers Kommune sig også godt i fraværsstatistikken.

Særlig godt ser det ud for social- og sundhedspersonalet, hvor er det gennemsnitlige fravær på landsplan ligger på 16,4 sygedage, mens medarbejderne i Randers Kommune i gennemsnit havde 13,2 sygedage i 2018. Det er det fjerde bedste resultat forhold til alle landets kommuner.
Også på skoleområdet er Randers i front; kommunalt ansatte lærere havde et fravær på 11,0 dage i 2018 mod 9,5 sygedage for lærerne i Randers Kommune.

"På alle områder er der gjort et fantastisk stykke arbejde med at fremme trivslen og nedbringe sygefraværet, og det vil jeg gerne benytte lejligheden til at rose både ledere og medarbejdere i Randers Kommune for," understreger Jesper Kaas Schmidt.


Kommentarer til artiklen:
Gad vide hvad der egentlig tales om i ovenstående tekst, og hvad man har lavet statistik på ?
Der tales både om sygefraværsstatistik og om fraværsstatistik, vel to forskellige ting. Fraværsstatistik indeholder mere end sygdom, f.eks barns sygdom, omsorgsdage, m.m.
Sygefravær er de dage hvor medarbejderen er syg på arbejdsdage. I praksis tælles de fridage der ligger i en sygeperiode med som sygedage, hvilket derfor ikke giver et retvisendee billede af mængden af sygedage der belaster kommunens økonomi.
For os der arbejder i mange weekender, og derfor har fri på mange hverdage, giver det et falsk billede.
Denne kommunes statistik skal måle det samme på samme måde som andre kommuner måler hvis den vil sammenligne sig med disse. Hvis man vil måle mængden af sygefravær må man rense målingen for alt andet fravær.
At kommunens sygefravær, i forhold til andre kommuners, er lavt, er forståelsen mere komplekst end
at kommunen har arbejdet med trivsel.
Jeg har de senere år mødt mange kollegaer, der var nervøse for at sygemelde sig når de var syge, og derfor kom syge på arbejde, og mange der kom tilbage inden de var helt raske. Ikke lige udtryk for trivsel. Lavt sygefravær kan også skyldes at kommunen i dag hurtigere fyrer syge medarbejdere, men er det trivsel ?







flemming juul, 22-05-2019 15:07:40


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Forside
Dødsfald
Dødsfald
Randers
Så stoppede festen
Så stoppede festen
Forside
Lug, beskær og plant i efteråret
Lug, beskær og plant i efteråret
Forside
Lager/Produktionslokaler udlejes
Lager/Produktionslokaler udlejes
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder