Annonce
Del på Facebook   Print siden

Langsigtet plan for infrastrukturen er vedtaget

Randers
Fredag 30. april 2021 kl. 10:00

Langsigtet plan for infrastrukturen er vedtaget
Foto: Randers Kommune


.
Langsigtet plan for infrastrukturen er vedtaget

Infrastrukturplan 2020 beskriver og prioriterer projekter, der skal løse helt centrale udfordringer og sikre mobiliteten i kommunen for både biler, cykler og den kollektive trafik. På mødet den 26. april har Randers Byråd vedtaget planen, der samlet set indeholder investeringer på 2,5 milliarder kroner i veje og stier.

Hvilke infrastrukturprojekter skal Randers Kommune prioritere i de næste mange år? Det har Randers Byråd taget stilling til på mødet den 26. april 2021, hvor en ny langsigtet plan for infrastrukturen blev vedtaget.

Infrastrukturplan 2020 indeholder prioriterede forslag til projekter indenfor veje, stier, kollektiv trafik og tværgående tiltag for omkring 2,5 milliarder kroner. Udfordringer på statsvejene er også medtaget i planen, da de er afgørende for, hvordan mobiliteten i Randers Kommune kan sikres.

Tre temaer for vejnettet

I forhold til vejnettet fokuserer Infrastrukturplan 2020 på tre temaer: Nemlig den Øst-vestgående trafik i Randers, hvor der særligt i den nordlige del af byen mangler gode øst-vestgående forbindelser. Veje i landdistriktet er et tema, da især de smalle øst-vestgående veje i den nordlige del af kommunen er en udfordring. Og endelig er den blå barriere for nord-syd gående trafik fremhævet som den absolut største trafikale udfordring i Randers. Det skyldes, at kapaciteten på de to broforbindelser over Gudenåen og Randers Fjord (Motorvejsbroen på E45 og Randers Bro), reelt er brugt op i dele af døgnet.

I forhold til den øst-vestgående trafik i Randers er de højest prioriterede projekter at få forlænget Ringboulevarden til Udbyhøjvej, at etablere lyskryds på Ringboulevaden og at skabe bedre forbindelse til Randers N via Højsletvej.

Vejene i landdistriktet skal forbedres med en øst-vestgående korridor fra Hald til motorvejsafkørsel Purhus og ved udvide de smalle veje i den nordlige del af kommunen.

Udvidelse af E45 har topprioritet

Og i forhold til Den blå barriere har en udvidelse af Motorvej E45 til 6 spor til Randers N topprioritet. Udvidelsen af E45 er godt nok et statsligt projekt, som kommunen ikke kan gennemføre selv. Men projektet er med for at give et totalt billede af infrastrukturudfordringerne i Randers, og her er en udvidelse af E45 er afgørende for væksten i Randers Kommune.

Derudover er de højst prioriterede projekter at etablere Klimabroen med tilhørende trafikanlæg, at udbygge Aarhusvej til 4 spor og at etablere en østlig ringforbindelse omkring Randers By.

Cykler, kollektiv trafik og tværgående tiltag

Indenfor cykling er de højest prioriterede projekter 1: Trafiksikre skolekorridorer, 2: Sammenhæng i det overordnede stinet og 3: Forbinde omegnsbyerne med stier langs det overordnede vejnet.

Med hensyn til den kollektiv trafik er de højest prioriterede projekter 1: Modernisering af den eksisterende busterminal og optimering af det nye busnet, 2: Forbedring af busfremkommeligheden på vejnettet, 3: BRT-løsning mellem Randers Midtby og Paderup og 4: Fokus på den hele rejse, så forskellige kombinationsrejser bliver mulige.

Endelig indeholder infrastrukturplanen også forslag til mere tværgående tiltag, som vil medvirke til at forbedre mobiliteten i Randers Kommune. Tiltagene er uprioriterede og omfatter veje der kan anvendes til afledning af regnvand, trafiksikkerhed, intelligent trafikstyring og elbaseret mobilitet.

Mange input

Baggrunden for den nye infrastrukturplan er, at byrådet i en tidligere budgetaftale besluttede, at forvaltningen skulle lave et forslag til en samlet infrastrukturplan for Randers Kommune.

I den forbindelse har forvaltningen holdt en konference med over 100 deltagere for at få input til de aktuelle udfordringer, som den nye infrastrukturplan skal have løsninger på. Og det er med udgangspunkt i input fra konferencen og en samlet kortlægning af de største trafikale udfordringer, at forvaltningen har lavet infrastrukturplanen, der altså nu er vedtaget.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Randers
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Randers
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Randers
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Randers
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Randers
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Randers
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Randers
Flyvende start for Randers Nord IF
Flyvende start for Randers Nord IF
Randers
Succes med niveaudelt matematik på Paderup Gymnasium
Succes med niveaudelt matematik på Paderup Gymnasium
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder