Lange ventetider i børnepsykiatrien koster dyrt – både for børn og samfund

Den historisk lange ventetid i børne- og ungdomspsykiatrien koster ikke kun børn og familier dyrt i livskvalitet – den koster også samfundet millioner af kroner. Det viser den nye rapport Dansk Økonomi, efterår 2025 fra Det Økonomiske Råd, som blev offentliggjort tirsdag.

Venter i årevis på hjælp

Vismændene har for første gang sat tal på, hvad ventetiden betyder – både for børnene selv, deres forældre og samfundsøkonomien. Ifølge rapporten går der ofte mellem tre og seks år, fra de første tegn på psykisk sygdom viser sig, til barnet bliver udredt. I den periode falder børns trivsel, skolefraværet stiger, og mange mister grebet om hverdagen.

Samtidig ender flere forældre, særligt mødre, på offentlig forsørgelse.

”I vores rådgivning hører vi dagligt fra fortvivlede forældre til børn, hvis liv er sat i stå, mens de får det værre og værre psykisk. Vi risikerer at tabe en del af en generation, hvis vi ikke sætter ind nu. Vi skal investere massivt, og det skal gå stærkt – både for børnenes, deres forældres og hele samfundets skyld,” siger Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden.

Forældre mister arbejdet – og samfundet mister millioner

Ifølge rapporten må omkring 3.600 forældre helt eller delvist forlade arbejdsmarkedet, mens de venter på, at deres børn får hjælp. Det betyder både tabte arbejdsindtægter og stigende offentlige udgifter.

Vismændene vurderer, at de reelle omkostninger kan være endnu højere, fordi analysen ikke medregner de langvarige følger for børnenes uddannelse, arbejdsliv og trivsel som voksne.

”De konsekvenser kan vi se sort på hvidt i vores egen undersøgelse blandt forældre til børn med alvorlige psykiske vanskeligheder,” siger Marianne Skjold.

I Psykiatrifondens undersøgelse svarer 84 procent af forældrene, at barnets situation har haft negative konsekvenser for deres liv – blandt andet i form af skilsmisse, økonomiske problemer og psykisk belastning. 41 procent oplever, at søskende også bliver påvirket negativt.

Tidlig indsats kan betale sig

Rapporten peger på, at der er tydelige samfundsøkonomiske gevinster ved at handle hurtigt. En reduktion af ventetiden på blot én måned kan øge beskæftigelsen og mindske udgifterne til dagpenge til forældre, der må blive hjemme med syge børn.

Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden, kalder tallene en alvorlig advarsel: 

”Det er ikke i orden, at børn og deres familier skal vente i årevis på hjælp. Det koster dyrt – både menneskeligt og økonomisk. Vi ved, at tidlig hjælp virker, og vi ved, at manglende hjælp forværrer problemerne. Situationen, som den er i dag, har kun tabere,”

Hun forsætter:

”Det er ikke i orden, at børn og deres familier skal vente i årevis på hjælp. Det koster dyrt – både menneskeligt og økonomisk. Vi ved, at tidlig hjælp virker, og vi ved, at manglende hjælp forværrer problemerne. Situationen, som den er i dag, har kun tabere,”

Krav om handling: “Ryd alle forhindringer væk”

Psykiatrifonden efterlyser nu hurtigere opsporing og lettere adgang til hjælp. Ifølge Marianne Skjold bør lærere og pædagoger have bedre redskaber til at opdage børn i mistrivsel – blandt andet gennem mere præcise trivselsmålinger.

Derudover understreger hun, at der ikke må være ventetid i de nye kommunale tilbud til børn og unge, og at regionerne skal tage ansvar.

”Børn og familier har ventet i årevis, og vi er blevet spist af med sære forklaringer som f.eks. Region Syd, der forleden talte om en ’intern ventetid’. Vi må have fuld gennemsigtighed og være enige om at rydde alle forhindringer for den nødvendige udredning og behandling væk, fx ved at bringe privat kapacitet i spil,” siger hun.

Artiklen er skrevet på baggrund af rapporten “Dansk Økonomi, efterår 2025” fra Det Økonomiske Råd og udtalelser fra Psykiatrifonden.