Del på Facebook   Print siden

Landsdækkende tøjkæde åbner butik i Fårup

Omegn
Tirsdag 27. oktober 2020 kl. 11:00

Landsdækkende tøjkæde åbner butik i Fårup


Tøjkæden Dansk Outlet slår d. 19. november dørene op til en ny butik på Butikstorvet 2 i Fårup. Butikken bliver nr. 28 i rækken, og den lokale franchisetager, Sanne Johansen, glæder sig allerede til at bringe billigt basistøj og mærkevarer til spotpriser til prisbevidste shoppere i den østjyske by.

Tøjkæden Dansk Outlets butikker er efterhånden spredt godt ud over det meste af danmarkskortet. Der har dog været en bar plet i den østlige del af Jylland, hvor kunderne har måttet køre langt for at handle i Dansk Outlet, men det bliver der rådet bod på nu. Dansk Outlet slår nemlig dørene op til en ny butik i Fårup nord for Randers.

Butikken bliver nr. 28 i den midtjyske tøjkæde, og det bliver med en lokal i spidsen. Den nye franchisetager, Sanne Johansen er ikke helt ukendt med bestyrer-rollen, da hun for en række år siden havde sin egen døgnkiosk, dengang det var højeste mode. Siden har hun arbejdet med lagerlogistik, men nu trækker den daglige omgang med kunderne altså igen.

"Jeg glæder mig rigtig meget til at have med kunder at gøre igen. Kundeservice og glade kunder bliver mit vigtigste fokusområde i butikken, og jeg glæder mig simpelthen så meget til at kunne være sammen med kunderne og give dem en god oplevelse, uanset om de bare skal ind og have 3 par nye sokker, eller de er ude på den helt store shoppetur med hele familien," lyder det fra den nye franchisetager, Sanne Johansen.



Billig husleje giver bedre priser
Helt i tråd med Dansk Outlets koncept ligger den nye butik tæt på motorvejen i udkanten af byen. Det er et bevidst valg, som både muliggør gode parkeringsforhold, nem adgang for at tage hele familien med på indkøbsturen og desuden giver en lavere husleje. Sidstnævnte er et vigtigt valg i kampen om at sikre, at kæden tilbyder de lavest mulige priser.
"Konceptet bag Dansk Outlet er at tilbyde kvalitetstøj til hele familien til markedets billigste priser. Og det går vi ikke på kompromis med. Derfor sparer vi fx ved, at vores butikker ikke ligger i midtbyen med høj husleje og ved at gå på kompromis med en række kosmetiske elementer. Vi vil hellere bo ydmygt, og til gengæld kunne sælge vores varer til den laveste pris på markedet, og den beliggenhed, vi har fundet i Fårup, er helt perfekt i forhold til de krav, vi stiller til lokalerne. Udover det skal vi naturligvis finde den helt rette franchisetager - og det føler jeg, vi har her " lyder det fra Dansk Outlets direktør, Nicolai Nørskov.

Stor støtte fra hovedkontoret
Samarbejdet mellem franchisetager og hovedkontoret er allerede tæt, og det får Sanne Johansen til at føle sig tryg og godt klædt på til den nye opgave.

"Det der tiltaler mig rigtig meget ved Dansk Outlet er i høj grad, at man kan være en del af konceptet, uanset hvor man kommer fra og hvad man kommer med - så længe man brænder for faget. Der har været kæmpestor støtte fra hovedkontoret, så jeg føler mig rigtig godt klædt på til at åbne og bestyre butikken. Samtidig har de også været rigtig gode til at lade mig kæmpe mine egne kampe og selv beslutte, hvordan jeg gerne vil styre min butik," fortæller Sanne Johansen.

Dansk Outlet Fårup åbner på Butikstorvet 2 d. 19. november kl. 8. Åbningsfesten løber over 4 dage og byder på et væld af konkurrencer og vilde åbningstilbud alle dagene.



© Copyright 2020 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Omegn

Frigivelse af anlægsmidler til Havndal Sundhedscenter
Frigivelse af anlægsmidler til Havndal Sundhedscenter
Omegn
Forslag til Lokalplan - omdannelse af Gjerlev-Enslev Skole.
Forslag til Lokalplan - omdannelse af Gjerlev-Enslev Skole.
Omegn
Auning og Allingåbro er i top 10 over Danmarks frækkeste julebyer
Auning og Allingåbro er i top 10 over Danmarks frækkeste julebyer
Omegn
Ild i juletræet ved kirken i Hornslet
Ild i juletræet ved kirken i Hornslet
Omegn
Cykling uden alder i Fårup
Cykling uden alder i Fårup
Omegn
Rekordhøj stemmeprocent og mange nye ansigter
Rekordhøj stemmeprocent og mange nye ansigter
Omegn
Havnø Skovbegravelsesplads ved Mariagerfjord er nu en realitet
Havnø Skovbegravelsesplads ved Mariagerfjord er nu en realitet
Omegn
Nyt Erhvervshus på Banen ved Hadsund Peters holdeplads
Nyt Erhvervshus på Banen ved Hadsund Peters holdeplads
Omegn
#Metoo-Hvorfor sagde du ikke fra?
#Metoo-Hvorfor sagde du ikke fra?
Omegn
Hobro IK spiller testet positiv med COVID 19
Hobro IK spiller testet positiv med COVID 19
Omegn
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev