Nyheder

Landsdækkende fjord-stafet kommer til Randers: Vær med, når tømmerflåde og roere indtager fjorden

Svømmere, sejlere, kajakroere, dykkere og andre hav-glade danskere bringer i disse uger en særlig depeche gennem de danske fjorde for at vise det store engagement der er for at redde vores fjorde. Stafetten kommer til Randers Fjord på tirsdag d. 27. august.

Landsdækkende fjord-stafet kommer til Randers: Vær med, når tømmerflåde og roere indtager fjorden
Depechen, der skal fragtens gennem fjordene og hele vejen til Christiansborg, er designet af Alberte Bremland Sørensen, designelev fra Krabbesholm Højskole, og håndpustet i glas af Thea Andersen. Med sine farver og strukturer symboliserer den hhv. næringsstoffer, algevækst, iltsvind og det klare håb for fremtiden. Foto: DN
24. august 2024
Af Benedikte Jensen

Grumset vand, fedtemøg og døde fisk. Det er næppe gået manges næse forbi, at de indre farvande i Danmark har det skidt. Tilstanden er så kritisk, at det i flere fjorde er svært at opstøve levende fisk.    

Fjordenes tilstand har skabt ærgrelse og modløshed hos lystfiskere, sejlere, svømmere og andre, som bor tæt på vandet landet over.   

Derfor har Danmarks Naturfredningsforening taget initiativ til den landsdækkende stafet 30 fjorde 30 dage, hvor en særlig depeche bringes på tværs af landets fjorde. Stafettens sidste stop er Christiansborg, hvor den overleveres til miljøminister Magnus Heunicke med budskabet om, at der over hele landet er et stort engagement for at redde vores fjorde. Nu skal grønne aftaler og løfter gøres til virkelighed.  

Vær med ved Kyst- og Fjordcentret og ved Randers Havn
27. august er stafetten i Randers Fjord! Dagen starter kl. 10.00 hvor gymnasieelever fra Mariagerfjord Gymnasium bygger en tømmerflåde ved Kyst- og Fjordcentret.

Omkring kl. 11.00 anløber kutteren M/S Anton fra organisationen Levende Hav med depechen, som de overdrager til tømmerflåden.

Kl. 13.00 går depechen videre til roere fra Randers Roklub som vil sejle den fra fjordcentret og til inderkajen i Randers Havn, hvor de vil være fremme ca. kl. 16.00.

Her modtages depechen bl.a. af Christian Engelbrecht Pedersen (S), der holder en fjordtale, mens gæster også vil kunne besøge og komme ombord på M/S Anton, hvor man bl.a. kan se undervandsdrone-optagelser. Depechen sendes efterfølgende videre til Vestjylland, hvor næste stop er Nissum Fjord. 

Sådan har Randers Fjord det 
Glædeligvis er der ikke registreret betydeligt iltsvind i Randers Fjord i de senere år. Randers Fjord er kendt for at have en stor gennemstrømning, hvilket betyder, at den er mindre sårbar over for iltsvind end andre danske fjorde.  

Når fjorden alligevel er i dårlig tilstand med blandt andet døde bundplanter, skyldes det primært mange årtiers udledning af kvælstof fra landbrug.  

Randers Fjord er i såkaldt dårlig økologisk tilstand, som er den ringeste tilstandskategori ud af fem under EUs vandrammedirektiv. 

Der skal leveres på grøn trepart    
Før sommerferien landede den grønne trepartsaftale, der blandt andet indeholder planer for at få livet tilbage under overfladen. Men ét er at indgå en aftale, noget andet er at realisere den. Danmarks Naturfredningsforening ser det derfor nu som sin mission at sikre, at de mange grønne aftaler bliver omsat til konkret handling, og det er en kæmpe opgave, fortæller Maria Reumert Gjerding, præsident i foreningen:  

– Med den grønne trepart fik vi før sommerferien sat retningen for, hvordan vi skal få livet tilbage i vores fjorde gennem massiv udtagning af landbrugsjorder. Men der er tale om en kæmpe opgave, som kræver et stort engagement fra regeringen, myndighederne, kommunerne, lodsejerne og civilsamfundets side. Derfor samler vi nu danskerne langs fjordene for at vise miljøministeren og resten af Christiansborg, at både det grønne og blå civilsamfund er optaget af vores havmiljø og er klar til at handle, siger Maria Reumert Gjerding og fortsætter: 

– Der er ingen tvivl om, at det bliver et langt sejt træk, og vi får selvfølgelig ikke reddet fjordene og havmiljøet med et trylleslag. Derfor håber vi også, at den fysiske depeche med tiden vil blive givet videre til fremtidige miljøministre som en vigtig påmindelse om, at vi skal blive ved med at kæmpe for fjordene og for vores havmiljø. 

PROGRAM 27. august 

Kyst- og Fjordcentret, Voer Færgevej 123, Ørsted

  • 10.00: Elever fra Mariagerfjord Gymnasium bygger en tømmerflåde 
  • 11.00: Kutteren M/S Anton fra foreningen Levende Hav ankommer med depechen 
  • 13.00: Gymnasieeleverne overrækker stafetten fra deres tømmerflåde til roere fra Randers Roklub, der sætter kurs mod Randers Havn (medier velkomne til at følge roerne på turen eller give dem Go Pro eller andet på!) 
     

Randers Havn, inderkajen 

  • 14.00: Kutteren Anton kan besøges på havnen – se bl.a. undervandsdrone-optagelser af fjordbund 
  • 16.00: Roerne ankommer (ca) med depechen og modtages bl.a. af Christian Engelbrecht Pedersen (S), der holder en fjordtale, mens gæster også vil kunne besøge og komme ombord på M/S Anton, hvor man bl.a. kan se undervandsdrone-optagelser. Depechen sendes efterfølgende videre til Vestjylland, hvor næste stop er Nissum Fjord. 
     

FAKTA: 30 fjorde 30 dage    

  • Stafetten starter den 21. august i Hjarbæk Fjord i Vestjylland og slutter 19. september i Præstø Fjord på Sydsjælland. Den 20. september overrækkes stafetten til politikerne på Christiansborg. Se hele ruten på www.30fjorde30dage.dk
  • Fjordstafetten er en glasskulptur designet af Alberte Bremland Sørensen, der i foråret var design-elev på Krabbesholm Højskole i Skive. Stafetten er håndpustet i glas af glaspuster Thea Andersen og symboliserer med sine farver livet, men også de ødelæggende processer i fjorden. Stafetten bliver iklædt et flydende og beskyttende hylster under transporten gennem fjordene.  

FAKTA: Hvordan opstår iltsvind?   
Iltsvind opstår, når der tilføres for meget kvælstof til et vandmiljø. Langt størstedelen af det kvælstof, der skaber iltsvind i de danske fjorde, kommer fra landbruget.    

Kvælstof bringes ud på markerne som enten gylle eller kunstgødning for at få afgrøderne til at vokse. Det meste optages af planterne, men en stor del af kvælstoffet bliver til overs og løber i stedet ud i naturen. Det er det, man også kalder udvaskning.    

Når kvælstoffet ender i den nærliggende å, transporteres det videre ud i de større vandmiljøer, hvor det skaber iltsvind til skade for fisk og undervandsplanter.

Forkælelse og fare: Julen er både glæde og bekymring for danske kæledyr

Læs også: Forkælelse og fare: Julen er både glæde og bekymring for danske kæledyr

/ritzau/

Tilmeld dig vores nyhedsbrev