Del på Facebook Print siden
Onsdag 26. juni 2019 kl. 08:00
Læserbrev af Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug, Jordbærvej 53, København NV.
Folk og fæ – fiskere og ja, også forskere fra DTU – kan se, at krabberne vinder frem langs de danske kyster.
Mine børn har det sjovt med at fange dem. Sandheden er dog, at krabberne ikke er velkomne i det omfang, vi ser dem i dag. Inden krabberne lander i legespanden, har de nemlig mæsket sig i ålegræs – og her starter alvoren: Ålegræs er den helt afgørende faglige og juridiske indikator for, om vores kystvande har det godt. Forskere, biologer og mangt en politiker har i snart 30 år tvunget landbrugets gødningsforbrug i knæ, fordi der mangler ålegræs. Det har kostet landmandsfamilier deres levebrød – og svimlende milliardbeløb, der kunne være brugt til skoler og hospitaler.
Nuvel, vi skal kigge fremad. De danske vandplaner er under revision, og forskerne sætter igen lup på det danske vandmiljø – nu kommer krabberne vel på dagsordenen? Næ. Nej. Jeg er med i nogle af de maskinrum, der arbejder med de kommende vandplaner. Det er som om, at ministeriet og videnskaben foretrækker komplicerede sammenhænge, der kan løses bag skrivebordet med Excel-ark og avanceret statistik, hvor der i virkeligheden er brug for fiskenet og konkret handling! Der er foreløbig ingen undersøgelser af krabberne – man foretrækker i stedet mere eksotiske studier af mikroplast, pesticider, biocider og minsandten også stillehavsøsters.
Ovre på den anden side af ”dammen” i USA dyrker man ålegræs. Det vokser, det breder sig betydeligt, og det renser vandet. Det er lyksaligt.
En opfordring herfra til myndigheder og videnskab i Danmark: Jagt krabberne – ikke landmændene!
Kommentarer til artiklen:
Skriv din kommentar:
Debat
Landmanden får skylden for, hvad krabberne æder
DebatOnsdag 26. juni 2019 kl. 08:00
Læserbrev af Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug, Jordbærvej 53, København NV.
Folk og fæ – fiskere og ja, også forskere fra DTU – kan se, at krabberne vinder frem langs de danske kyster.
Mine børn har det sjovt med at fange dem. Sandheden er dog, at krabberne ikke er velkomne i det omfang, vi ser dem i dag. Inden krabberne lander i legespanden, har de nemlig mæsket sig i ålegræs – og her starter alvoren: Ålegræs er den helt afgørende faglige og juridiske indikator for, om vores kystvande har det godt. Forskere, biologer og mangt en politiker har i snart 30 år tvunget landbrugets gødningsforbrug i knæ, fordi der mangler ålegræs. Det har kostet landmandsfamilier deres levebrød – og svimlende milliardbeløb, der kunne være brugt til skoler og hospitaler.
Nuvel, vi skal kigge fremad. De danske vandplaner er under revision, og forskerne sætter igen lup på det danske vandmiljø – nu kommer krabberne vel på dagsordenen? Næ. Nej. Jeg er med i nogle af de maskinrum, der arbejder med de kommende vandplaner. Det er som om, at ministeriet og videnskaben foretrækker komplicerede sammenhænge, der kan løses bag skrivebordet med Excel-ark og avanceret statistik, hvor der i virkeligheden er brug for fiskenet og konkret handling! Der er foreløbig ingen undersøgelser af krabberne – man foretrækker i stedet mere eksotiske studier af mikroplast, pesticider, biocider og minsandten også stillehavsøsters.
Ovre på den anden side af ”dammen” i USA dyrker man ålegræs. Det vokser, det breder sig betydeligt, og det renser vandet. Det er lyksaligt.
En opfordring herfra til myndigheder og videnskab i Danmark: Jagt krabberne – ikke landmændene!
Kommentarer til artiklen:
|
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Debat