Landdistrikter: Ros til finanslov – men mangel på balance mellem land og by

Geografisk balance som overset udfordring

Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, peger på, at regeringen ikke leverer nok på ét af de vigtigste områder for Danmark: en mere ligelig geografisk udvikling.

“Selvom der er mange gode forslag i finanslovsforslaget, der bl.a. skal sikre flere penge til danskerne gennem færre afgifter, så mangler det at adressere én af de største udfordringer – hvordan vi sikrer et Danmark i geografisk balance.”

“Regeringen har selv skrevet ’et Danmark i bedre geografisk balance’ ind i regeringsgrundlaget, men det kræver målrettede investeringer i rammevilkårene i landdistrikterne, hvis det fortsat skal være muligt at bo, leve, arbejde, drive virksomhed og tage en uddannelse i hele landet,” siger Steffen Damsgaard.

Ros til skattelettelser og varmepumper

Der er dog også elementer i finanslovsforslaget, som Damsgaard fremhæver positivt. Blandt andet skattelettelser for naturejendomme.

“Det er vigtigt for bosætningen, at langt flere af disse ejendomme beskatningsmæssigt får samme niveau som landbrugsejendomme. Det er et arbejde, som vi har været tæt involveret i, og vi kommer til at følge, om de afsatte midler er tilstrækkelige.”

Han roser samtidig regeringens beslutning om at fortsætte varmepumpepuljen frem til 2029 med en årlig bevilling på 185 mio. kr.

“Varmepumpepuljen er særlig vigtig for mange boligejere i land- og yderområder, og derfor er det samtidig nødvendigt, at man målretter den geografisk, så den gør mest gavn dér, hvor behovet er størst.”

Grøn energi og kystbeskyttelse

Regeringen vil desuden fjerne kravet om, at kommuner skal oprette selskaber for at kunne sætte solceller på kommunale bygninger.

“Det vil alt andet lige gøre det lettere at sætte solceller på tage af kommunale bygninger. Det er et godt tiltag for den grønne omstilling, ligesom det er fornuftigt at producere mere grøn strøm, dér hvor den skal bruges,” siger Damsgaard.

Finanslovsforslaget indeholder også en bevilling på 900 mio. kr. til kystbeskyttelse. Midlerne skal senere udmøntes i en national klimatilpasningsplan.

Bekymring over faldende puljer

Ikke alle tal i forslaget vækker glæde. Landdistriktspuljen står til at falde markant efter 2026 – fra 49 mio. kr. til blot 28 mio. kr. i 2029. Også landsbypuljen til byfornyelse fastholdes på 83 mio. kr. årligt i 2026 og 2027, et niveau der ligger langt under tidligere års midler.

“Det er skuffende, at landdistriktspuljen står til et fald i 2027 til 2029, hvilket må forbedres inden næste års finanslovsforslag. Og hvad angår landsbypuljen til byfornyelse, så ligger beløbet meget langt fra de knapt 400 mio. kr. årligt, som var de fremskrevne anbefalinger fra det regeringsnedsatte udvalg for levedygtige landsbyer.”

“For det kræver minimum 400 mio. kr. årligt at løse den store udfordring, der er i mange landsbyer med nedrivningsparate huse, som bør fjernes samt manglende byfornyelse.”

Frygt for udfasning af bredbåndspuljen

En anden bekymring handler om fremtiden for hurtigt internet i yderområderne. Bredbåndspuljen halveres frem mod 2026 og forsvinder helt i 2028.

“Hurtigt og stabilt internet er en forudsætning for mange danskeres hverdag og arbejdsliv, og bredbåndspuljen er et vigtigt bidrag til at sikre bosætning og erhvervsudvikling lokalt. Den var i forvejen på et alt for lavt niveau, og jeg er meget bekymret over udsigten til, at den forsvinder om få år, så vi ikke når hverken 100% eller bare 99% dækning med 1 Gbit/s lynhurtigt bredbånd til alle boliger, virksomheder og sommerhuse,” siger Steffen Damsgaard.

Ønske om en samlet strategi

På trods af kritikken fastholder Landdistrikternes Fællesråd et håb om, at finanslovsforhandlingerne kan forbedre situationen.

“Der er en forhandlingsreserve på 500 mio. kr. En del af pengene burde gå til at påbegynde en national strategi for udvikling af hele landet, som kan skabe de rette rammer for hverdagslivet.”

“Vi skal have velfungerende kollektiv transport, skoler og daginstitutioner til børnefamilierne, ordentlig mobil- og bredbåndsdækning samt sundhedshuse og sundhedsydelser tæt på, hvor folk bor. Det er forudsætningen for, at Danmark kan hænge sammen – også uden for de største byer,” understreger Steffen Damsgaard.