Annonce
Del på Facebook   Print siden

Landdistrikter i jubel: Millioner til lokal udvikling

Østjyllandidag
Tirsdag 5. maj 2020 kl. 07:30

Landdistrikter i jubel: Millioner til lokal udvikling
Formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard roser erhvervsministeren for at prioritere midler til de lokale aktionsgrupper i 2021.



Erhvervsminister Simon Kollerup meddelte mandag, at han prioriterer 93 millioner kroner til de lokale aktionsgrupper (LAG-grupper) i 2021. Der er store roser til ministeren fra formanden for Landdistrikternes Fællesråd.

Der er gode nyheder på vej til landets 26 lokale aktionsgrupper. Erhvervsminister Simon Kollerup (S) meddelte mandag, at han fastholder den ekstra bevilling til LAG-ordningen i 2021 således, at puljen i 2021 lyder på 93 mio. kr.

Tilbage i 2016 beskar den tidligere Venstre-regering midlerne i LAG-ordningen fra 90 mio. kr. til 63 mio. kr. årligt. I september 2019 rullede erhvervsminister Simon Kollerup besparelserne tilbage for 2020 og øremærkede i samme ombæring de ekstra 30 millioner kr. til projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne.

Det er denne tilbagerulning, erhvervsministeren fortsætter det kommende år. Formanden for Landdistrikternes Fællesråd har kun ros tilovers for ministerens beslutning.

- Hele det decentrale Danmark har i den grad grund til at glæde sig i dag. Med beslutningen om at fastholde LAG-midlerne på niveauet fra før 2016, er erhvervsministeren med til at holde hånden under et af de allervigtigste udviklingsredskaber i landdistrikterne, siger han.

Der er god ræson i at støtte LAG- og FLAG-projekter landet over. LAG-midlerne skaber nemlig ikke alene aktiviteter, men også arbejdspladser i hele Danmark. Det konkluderede Center for Landdistriktsforskning tilbage i 2017 i en rapport, hvori de vurderede, at aktiviteterne i LAG-indsatsen har bidraget til en samlet beskæftigelseseffekt på ca. 2.400 arbejdspladser.

LAG-ordningen hører under det danske Landdistriktsprogram, der officielt udløber i 2020. Selvom der aktuelt er forhandlinger i EU om den nye programperiode for 2021-2027, når man ikke at færdiggøre forhandlingerne, før den nye periode begynder.

Ved at melde klart ud om 2021-midlerne håber erhvervsministeren, at overgangen til den kommende EU-programperiode bliver så smidig som mulig. Det udtaler han i en pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet:

- Det er meget vigtigt for mig, at de lokale aktionsgrupper får at vide, hvor mange penge, der er at gøre godt med til lokale projekter til næste år. For vi må ikke bremse virkelysten ude i landdistrikterne. Vi har løbende brug for ideerne fra ildsjælene og de lokale drivkræfter. Det er de lokale aktionsgrupper, der bedst kender de konkrete behov i deres nabolag, og derfor ved de også, hvor og hvordan der skal sættes ind, lyder det fra erhvervsminister Simon Kollerup.

Det viser rettidig omhu, at erhvervsministeren har taget beslutningen om at sikre LAG-ordningens økonomi i 2021, understreger Steffen Damsgaard.

- Der skal lyde en stor tak og ros til erhvervsministeren for at tage problemstillingen omkring økonomien i de lokale aktionsgrupper alvorligt. Arbejdspladser og bosætning går hånd i hånd, og her er LAG-ordningen vital, idet den er med til at sætte gang i udviklingen helt lokalt og dermed gøde jorden for fremdrift til landdistrikterne, understreger Steffen Damsgaard.

Derfor har Landdistrikternes Fællesråd siden den daværende Venstre-regerings beslutning om at beskære LAG-ordningen arbejdet for at få besparelserne rullet tilbage. Fællesrådet har gentagne gange rejst problemstillingen for politikere på tværs af Folketinget. Og tilbage i september sendte formand Steffen Damsgaard et brev til erhvervsminister Simon Kollerup, hvori han bl.a. opfordrede til at styrke de lokale aktionsgrupper i forbindelse med finansloven for 2020 samt i den kommende programperiode.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Østjyllandidag

Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Østjyllandidag
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Østjyllandidag
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Østjyllandidag
Østjyllands Politi: Tøm bilen før tyven gør!
Østjyllands Politi: Tøm bilen før tyven gør!
Østjyllandidag
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Østjyllandidag
Status på jordskredet ved Nordic Waste
Status på jordskredet ved Nordic Waste
Østjyllandidag
Hvis du skal til Aarhus i dag: Midttrafik indsætter flere bus- og letbaneafgange til kongebesøg
Hvis du skal til Aarhus i dag: Midttrafik indsætter flere bus- og letbaneafgange til kongebesøg
Østjyllandidag
Godt nyt til pendlerne: Nu udvides første stykke af E45 ved Aarhus
Godt nyt til pendlerne: Nu udvides første stykke af E45 ved Aarhus
Østjyllandidag
Alvorligt færdselsuheld på Stillingvej
Alvorligt færdselsuheld på Stillingvej
Østjyllandidag
73 stormrelaterede anmeldelser i politikredsen
73 stormrelaterede anmeldelser i politikredsen
Østjyllandidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder