Læserindlæg: Nogle Mindes Tiden

Af Benny Knudsen, en vemodig teateramatør. 2022-06-02.

Pladsen står tom og klosterparken er tydeligt krydret af fuglesang og naturens egne lyde. Ingen stor og kunstig forstærket lyd vil bølge over utallige stolerækker længere. Festen er forbi. Minderne er tilbage.

En årrække af festspil under åben himmel i Støvringgaard klosterpark startede i 2004 med Styrmand Karlsens flammer. Med en nødvendig sort sminkning af skuespillerne, der i dag er så politisk ukorrekt at det ville give omtale helt ovre i Udkantsdanmark. Dengang var lokal omtale rigelig til at trække godt med gæster til klosterparken trods ustabile vejrudsigter og aftener i silende regnvejr, så det sorte skyllede af. Når et sommerspil er besluttet skal det også gennemføres.

Trods vejrets lune var humøret, modet og engagementet højt efter den første lunefulde sæson. Festspillet i Støvringgaard klosterpark fortsatte året efter med frk. Nitouche, så stor succes med Sound of Music, derefter Mød mig på Cassiopeia, Landmandsliv og En søndag på Amager. Visse år var vejrguder meget venlige, andre år ikke til at stole på. Det smitter en del af på tilstrømningen af publikum.

En stor satsning i 2010 i anledning af Støvringgaard klosters 250 års jubilæum løb over den skrå friluftsteaterscene. Den som ingen bejler fik, bygget over historier fra Støvringsgaards tid som adelig jomfrukloster. Stykket var skrevet af forfatter Henning Pedersen og instrueret af daværende skuespiller ved Randers Egnsteater (nu Randers Teater) Morten Bo Koch. Med en udfordrende scene for kulissearbejderne bygget af utallige træpaller.

Fem år senere blev Morten lokket til at instruere endnu et stort vovestykke i teaterforeningens historie. En friluftudgave af Matador musicalen. Her lykkedes det teamet bag forestillingen at lokke selveste Bent Fabricius Bjerre til at overvære en forestilling. Virkelig en forestilling, der siden er blevet talt en del om.

Måske var den store musical bygget over den store danske TV succes Matador, en for stor mundfuld for foreningen? I 2016 måtte man kapitulere og der kom ingen forestilling op i klosterparken. Som fugl Fønix genopstod den i 2017 med en udgave af GREASE og i 2018 med BE-BOB A-LULA, men siden har der været stille i klosterparken. En planlagt forestilling i 2019 smuldrede og et nyt forsøg i 2020 væltede med de mange udfordringer og restriktioner på grund af coronaen.

Utallige er de mennesker, der har lagt fritidens kræfter i at gennemføre de mange festspil i de seneste to årtier, men også godt to årtier tidligere er festspil rullet over scenen i Hald bakker med afstikkere til Mariager, Skovbakken i Randers og et par gange i klosterparken siden foreningens start i 1988. Alle skal de have mange skulderklap for deres engagement og indsats.

Nu er foreningens flamme brændt ud. Gamle ildsjæle er faldet fra og nye har fundet andre interessante teaterrum. Kun minderne er tilbage hos de mange, der krydsede dens spor.