Annonce
Del på Facebook   Print siden

LÆSERBREV: Til Dansk Folkeparti: Her hentes pengene til mere velfærd

Debat
Mandag 6. maj 2019 kl. 16:00

LÆSERBREV: Til Dansk Folkeparti: Her hentes pengene til mere velfærd

Af Helle Nielsen, Folketingskandidat Enhedslisten Randers.
Sennelsgade, Randers.
Til Dansk Folkeparti: Her hentes pengene til mere velfærd.

Nick Zimmermann, folketingskandidat fra Dansk Folkeparti, skriver i et debatindlæg i RANDERSiDAG, at færre udlændinge giver bedre velfærd.
Jeg har i flere debatindlæg kritiseret Zimmermanns menneskesyn; hans argumenter for at udlændinge skal sendes hjem, grænserne lukkes, og de muslimske kvinder skal smide tørklædet. Det er ikke mit ærinde denne gang.

Men jeg vil gerne svare på hans spørgsmål, hvor pengene til velfærd skal komme fra, hvis de ikke skal komme fra udlændingestramninger. For det er ganske nemt at svare på.

I Enhedslisten siger vi, at der er råd til velfærd, hvis de rige vil begynde at betale ind til fællesskabet. For velhavende danskere skjuler mellem 100-108 mia. kr. i skattely. Multinationale selskaber undgår for 7-14 mia. kr. i skat årligt. Disse over 100 mia. sætter jeg overfor Zimmermanns 33 mia., som han påstår ikke-vestlige indvandrere og efterkommere koster det danske samfund.

Nu er 1000 kr. spørgsmålet så: Hvem mon jeg og mange andre danskere helst vil hjælpe? De rige som unddrager statskassen for langt over 100 mia. eller de flygtninge/indvandrere, som er flygtet fra krige. Krige som vi i Danmark i mange tilfælde er skyld pga. vores medlemskab af NATO. Klimaflygtninge som flygter herop, fordi de ikke længere kan bo i deres egne lande, fordi vi i det rige Vesten har tilsvinet deres områder med vores CO2 udledninger.

Men jeg lovede Zimmermann nogle løsninger på, hvordan vi kan få råd til mere og bedre velfærd: Vi kunne eksempelvis beskatte kapital- og aktieindkomst som arbejdsindkomst, genindføre formueskatten, hæve selskabsskatten eller effektivt beskatte de multinationale virksomheder.
Jeg kan godt forstå, at folk falder for den der med, at flygtninge koster. For det er nærmest blevet et mantra blandt politikere, arbejdsgivere og medierne: "Vi har ikke råd, vi skal spare."

I Enhedslisten tror vi på, at en retfærdig omfordeling af den samlede formue vil give mere lighed og ikke mindst flere penge til velfærd og grøn omstilling.


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Debat
Læserbrev: Våben som stueren investering
Læserbrev: Våben som stueren investering
Debat
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Debat
Debat: Krig og kontanter
Debat: Krig og kontanter
Debat
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder