Politik

Læserbrev: Statens indblanding kender ingen grænser

Læserbrev: Statens indblanding kender ingen grænser

Læserbrev: Statens indblanding kender ingen grænser
30. april 2024
Af Redaktion

Indsendt af: Lene Bang

Det løber en koldt ned ad ryggen, når Dansk Arbejdsgiverforening og staten vil gå ind og detailregulere den enkeltes “sundhedstilstand” med en “strategi”. Det fik vi rigeligt af under coronaen med den “frivillige” vaccine, som mange ikke overlevede og hvor mange stadig lider under bivirkninger. Når indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde siger til Jyllands-Posten, at regeringen er på vej med flere initiativer til forebyggelse, rejser hårene sig på hovedet af en, for hvad betyder ordet initiativer? Er det igen Medicinalindustriens uhindrede adgang til vores kroppe, som World Health Organization snart kan herske uhindret over, når ansvaret for vores “sundhed” overlades til deres formand, den for folkemord anklagede, Tedros Adhanom Ghebreyesus? Igen bliver danskerne ikke spurgt, om vi overhovedet vil have sådan et “initiativ”.

Nej tak til, at regeringen skal udarbejde en strategi for en sundere befolkning, der kan sætte retning for folkesundheden og fungere som en politisk ramme og løftestang til forbedret fysisk og mental sundhed for danskerne.

Nej tak til, at regeringen skal fastsætte konkrete, nationale mål for danskernes sundhed, der sætter en positiv retning for folkesundheden og understøtter, at flere danskere får flere sunde arbejdsår.

Nej tak til, at der skal udvælges 10 virkningsfulde indsatser fra kommunernes generelle sundhedsfremmeindsats. Nej tak til at resultatet offentliggøres en gang årligt i et nationalt benchmark for alle kommuner.

Nej tak til, at kommunerne skal være bedre til at gå i dialog med virksomhederne og komme med systematiske tilbud om sundhedsfremme og forebyggelse, som kan tilpasses virksomhedernes virkelighed.

Nej tak til, at det offentlige og det private i højere grad skal indgå i samarbejder om opgaver vedrørende sundhedsfremme og forebyggelse.

Nej tak til, at private virksomheder skal kunne byde ind på opgaver.

Bliver dette nu igen en statslig, skattefinancieret opgave som vi oplevede det under coronaen, hvor skatteyderne var tvunget til at betale himmelstræbende summer til skumle medicinalfirmaer og “testfirmaer” for grænseoverskridende og farlige “tiltag” mod borgerne. Vil DA igen forlange dokumentation for vores “sundhed” (i form af coronapas eller andet), for at man må deltage i samfundet.

Vi trænger hårdt til, at statsapparatet nu lader borgerne i fred, men det virker som om I tror, I er sat i verden for at pådutte befolkningen alle mulige og umulige uønskede “initiativer” hvor uigennemskuelige vennetjenester financieres af os hårdt prøvede skatteborgere. Skulle vi lige få styr på, hvor mange ekstra doser medicin vi måtte kassere, og skulle vi lige få styr på von der Leyens små aftaler i krogene?

Vi trænger hårdt til, at regeringen og folketinget igen kender jeres plads, som er, at vi slet ikke mærker jer i hverdagen og tingene bare fungerer uden at man skal dikteres, hvad man skal tro og tænke. I har lavet rigeligt med ulykker. Tag nu lige en pause. Stop, bare stop.

Lokal ildsjæl stiller op til byrådet: Christian Koudahl Bach vil rykke Randers

Læs også: Lokal ildsjæl stiller op til byrådet: Christian Koudahl Bach vil rykke Randers

Tilmeld dig vores nyhedsbrev