Annonce
Del på Facebook   Print siden

Læserbrev: Særlove er særligt uretfærdige

Debat
Tirsdag 22. marts 2022 kl. 06:00

Læserbrev: Særlove er særligt uretfærdige

Læserbrev: Særlove er særligt uretfærdige
Rasmus Vinther, Stud. scient.pol
Af Rasmus Vinther, Stud. scient.pol

Læserbrev: Særlove er særligt uretfærdige.

Jeg kan opsummere mit budskab i en enkelt sætning "En særlov er i sig selv en uretfærdig lov". Hvis love ikke gælder alle borgere, så bryder det med den sætning vi alle kender og værdsætter, der hedder at i Danmark har vi lighed for loven. Men det har vi reelt ikke. Nogle love gælder kun bestemte grupper eller rammer bestemte grupper meget hårdere end andre grupper. Det ser vi bl.a. med ghettoloven, etnisk profilering i politiet som en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder lige har dokumenteret, og ikke mindst med denne særlov.

Alle andre flygtninge har stadig risiko for at den danske stat kan fratage dem deres værdigenstande når de søger et godt sted at bo for dem og deres familie. Forestil jer den absurde situation at en syrer og ukrainer følges ad til grænsen hvorefter grænsevagten vinker ukraineren ind mens syreren skal have frataget sine smykker, og kriminaliseres for den forbrydelse at syreren ikke længere kan være i sit hjemland af nogenlunde de samme grunde som ukraineren ikke kan være i sit hjemland. Hvordan kan vi sige vi er et retssamfund når der gælder forskellige regler alt efter hvilken side af en grænse de er født på. Grænser der kun eksisterer i vores egen tro på dem.

Der er INGEN der skal forskelsbehandles på baggrund af omstændigheder de intet har haft med at gøre. Der er ikke nogen der er bedre mennesker på baggrund af hvor de er født. Men det er det vi hører i medierne, Inger Støjberg har været ude at sige " Vi kan lige så godt være ærlige om, at vi hellere vil hjælpe ukrainske flygtninge end somalier og palæstinensere." Det er nok blandt noget af det vildeste jeg har hørt i mit liv. Man hører også i medierne "de ligner os selv og er kristne" og hvad så? Når jeg ser en flygtning, er det ikke afgørende fra mig hvor flygtningen er fra. Foran mig og foran os står der mennesker der desperat har brug for hjælp. Og den hjælp har vi en forbandet moralsk forpligtelse overfor vores medmennesker at give dem.

Afslutningsvis vil jeg kort kommentere det her "nærområde" begreb der er dukket op og efter min opfattelse opfundet til lejligheden. Forestil jer en lang vej. Vi bor på vejen og der er huse langs vejen så langt øjet rækker. Hvis man vil tale om nærområder så er der på den her vej et punkt hvor vi når til et hus, vi ikke længere vil hjælpe. Men vi vil gerne hjælpe naboen til det hus, der bor lige ved siden af ham vi ikke vil hjælpe. Men hvorfor? Ham der bor tættere på er ikke bedre eller mere værd som menneske bare fordi han var heldig at blive født tættere på vores hus som kan hjælpe ham. ALLE og jeg mener ALLE mennesker har krav på den hjælp og vi har en forpligtelse til at hjælpe alle vores naboer på den her vej. Nærområder er ikke et begreb der giver mening og der er opfundet som et forsøg på at skjule racisme. Vi låner jo også gerne naboen lidt længere nede hvis han mangler lidt sukker, vi beder ham ikke skride hjem hvor han kommer fra og i stedet spørge sin nabo om sukker.

Den her opdeling af flygtninge er umenneskelig, diskriminerende og i høj grad racistisk. Den er også ulovlig, men man har for vane i Danmark at man ikke har noget imod at bryde internationale lov. Vi siger nej til forskelsbehandling af flygtninge i dag, i morgen og alle dage efter det. Vi skal hjælpe hinanden uanset hvor man er fra. Og husk at en lov der ikke gælder for alle, ikke er en retfærdig lov.




Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Læserbrev: De ældre fortjener nye plejehjemspladser der passer til dem
Læserbrev: De ældre fortjener nye plejehjemspladser der passer til dem
Debat
Læserbrev: Vi tager nye, vigtige skridt mod et grønnere Danmark
Læserbrev: Vi tager nye, vigtige skridt mod et grønnere Danmark
Debat
Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Debat
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Debat
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Debat
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Debat
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Debat
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder