Indsendt debatindlæg fra en læser. Indlægget er et udtryk for skribentens holdning.
Indsendt af: Lene Bang
Lægemiddelstyrelsen lægger nu ikke skjul på, at der kan være dødelige bivirkninger ved medicin:
https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/bivirkninger/bivirkninger-ved-medicin/
“Al medicin har bivirkninger, men for langt det meste medicin drejer det sig om milde, forbigående bivirkninger.
Bivirkninger er uønskede virkninger af medicin. Det kan være alt fra fx kvalme, hovedpine eller udslæt til mere alvorlige og i værste tilfælde dødelige bivirkninger.
Vi reagerer alle forskelligt på medicin. Nogle får bivirkninger, andre gør ikke.”
Derfor svarer indtagelse af medicin til russisk roulette. Wikipedia skriver:
“Russisk roulette er et hasardspil, hvor deltagerne sætter livet som indsats. Som oftest spilles russisk roulette med en revolver, hvor der er plads til seks patroner i revolverens tromle. Revolveren lades derefter med én patron, hvorefter tromlen drejes. En af deltagerne sætter mundingen mod sit eget hoved og trykker af. Hvis den første spiller overlever, drejes tromlen igen og den næste spiller trykker revolveren af mod sit eget hoved.”
Jeg mener at kunne huske, at man fik at vide, at vaccinen var sikker og effektiv. Det udsagn har så åbenbart rykket sig gevaldigt, og jeg gad nok vide, om folk så villigt havde stukket armen frem, eller havde ladet deres børn vaccinere, hvis de havde kendt til muligheden for dødelig udgang. Samtidig ligger der nu et meget stort ansvar på dem, som forlangte, at andre skulle tage sprøjten af den ene eller anden grund.
Vi mangler et meget stort opgør med dem, som påbød de vanvittige tiltag, der fandt sted under Coronaen. En meget mørk periode i verdens historie.
Samtidig bliver vi nu udsat for WHO´s diktatoriske tiltag, hvor man igen kan blive tvunget til at deltage i russisk roulette mens klamme Bill Gates og Tedros styrer slagets gang og holder øje med, at vi følger ordrerne og vore egne politikere kontrollerer, at ALLE bliver omfattet af denne såkaldte “Sundhedsreform”.
Hele verdens befolkning, der måtte lægge krop til, og os, der nedladende blev kaldt antivaxxers, afventer et retsopgør og en meget stor undskyldning.
Vi lever i sandhed i en meget mørk tid.