Debat

Læserbrev: Parforholdskurserne (PREP)  i Randers Kommune er en succes – brug dem!

Indsendt af: Flemming H. Østergaard, Bestyrelsesmedlem KD Randers

Læserbrev: Parforholdskurserne (PREP)  i Randers Kommune er en succes – brug dem!
Foto: Adobe Express
7. januar 2025
Af Benedikte Jensen

I Danmark bliver tusindevis af familier hvert eneste år brudt med store konsekvenser til følge – både for forældrene men i særlig grad for børnene.

I Kristendemokraterne (KD) har vi i årevis kæmpet for at åbne ikke kun vores landspolitikernes men også kommunalpolitikernes øjne for vigtigheden af også at have omsorg for de udsatte familier med børn. For familier med børn hvor forældrene har “knas” i deres forhold burde der i alle kommuner være et tilbud til forældrene om nogle redskaber/kurser til at kunne håndtere det.  Og kommunerne kan for en forholdsvis beskeden indsats give disse forældre et godt tilbud i form af et parforholdskursus (de såkaldte PREP kurser). Et kursusforløb som måske kan hindre, at familien bliver brudt.

Disse PREP kurser er der nogle kommuner – bla. i Randers kommune- der har erkendt, at de gør en positiv forskel for forældrene. Stor ros til Randers Kommune for dette tilbud som på KD/Randers foranledning kom på kommunens budgetter og nu har kørt siden sommeren 2015 hvor over 300 par har deltaget i kurserne og kurserne fortsætter også i 2025. Kurserne er meget eftertragtede og der er ofte venteliste.

I KD er vi af den opfattelse, at det ikke er et nederlag at erkende, at man har behov for hjælp i sit parforhold eller ægteskab, men derimod er det, at udvise stort mod og en sejr, fordi man vil kæmpe for det. I KD har vi særligt fokus på de børn, der er i en familie, fordi det er dem, der ofte bliver ramt rigtig hårdt ved et brudt familieliv. Dette ift. mistrivsel i skolen med deraf risiko for dårligere karakterer som igen kan medføre at eleven ikke vil kunne opfylde adgangskravene til en ungdomsuddannelse med alt hvad det kan medføre.

Hvis disse PREP-kurser, kan være med til at nedbringe antallet af brudte familier i kommunen sådan, at børnene kan blive sparet for at få et knæk i deres liv, så vil der være rigtig mange vindere: børnene, forældrene, familien som sådan, og i forhold til fritteren, skolen og i øvrigt hele vejen rundt og ikke mindst i forhold til kommunen.

Vores opmuntring/opfordring skal derfor være- brug Randers Kommunes tilbud om PREP kurset som er gratis – se fx deres hjemmeside.

Tjek fx også på skole skoleINTRA  om PREP tilbuddet.

“Hold stadig af, hold stadig om, hold stadig ved, og hold stadig ud”.

Læserbrev: Ny kørekortregel baner vej for grønnere fremtid, men ét krav spænder ben

Læs også: Læserbrev: Ny kørekortregel baner vej for grønnere fremtid, men ét krav spænder ben

Tilmeld dig vores nyhedsbrev