Annonce
Del på Facebook   Print siden

LÆSERBREV: Otte år og besat

Debat
Fredag 27. marts 2020 kl. 09:39

LÆSERBREV: Otte år og besat


Læserbrev af Benny Knudsen, Udbyhøjvej 369, 8930 Randers NØ.

Midt i frygten for den usynlige fjende fylder hun otte år. Fejres hjemme sammen med lillesøster, mor og far. Samfundet ligger i dvale. Især bedsteforældre har fået påbud om at holde sig isoleret fra børn og børnebørn. En fødselsdagshilsen sendes via de moderne elektroniske kommunikationsmidler. Endnu er de åbne for alle brugere. Hvor længe vil statens nødretslove holde hverdagen i isolationens jerngreb?

Jeg får billeder fra Stasi museet i Berlin på nethinden. Jeg hører historier fra sammenbrudte totalitære stater i min hjerne. Jeg mindes mit besøg i DDR fængslet Hohenschönhausen i den østlige del af Berlin. Jeg funderer over min egen voksende mistillid til statsmagten.

Jeg opdager et pudsigt sammenfald.

Hun var fyldt otte år et par måneder før de store sorte fugle fløj lavt ind over landet. Larmen vækkede hende og hun så konfetti drysse ned fra himlen. OPROP stod der på de mange sedler, der nu flød i gader og haver. Men forstod hun dengang hvad der var sket med Danmark? Forstår den otteårige i dag, hvad der sker i vores lille torneroseland, der er meget bedre og dygtigere end noget andet sted i verden. Når vi selv skal sige det.

Jeg kunne spørge dem. Den ene har måske svært ved at sætte ord på sine oplevelser. Hun nyder at bage og lege skole med sin mor og lillesøster. Den anden har erindringen lagt på hylden. Oplevelserne fra dengang er måske glemt, måske fortrængt. Hun vil hellere tale om sine dejlige og livsbekræftende oldebørn, men mærker isolationen i dag.

Midt mellem disse aldersmæssige sammenfald sidder jeg og filosofere. Jeg er vokset op i en tid med fremgang. Forskånet for besættelser og mere end rockerkrige, stået i skyggen af 68 oprøret, oplevet oliekrise med bilfrie søndage, da IT boblen sprang og en finanskrise, hvor erhvervsstøtte blev til bankpakker. Set og hørt om terror. Men vi har klaret os indtil nu.

Ude i den store verden har jeg set uligheder, der virkelig sætter den danske velfærdsstat i relief. Selv om skiftende regeringer siden oliekrisen har gjort deres for at amerikanisere samfundet og reducere de offentlige omkostninger mere eller mindre synligt.

Nu står vi midt i en helt ny type krise. En verdensomspændende viruskrig, der ikke kun rammer ulandene, men også I-lande. En krig mod en fare vi også har set tidligere i historien. En fare, der gør os bange for hinanden. Menneskehedens vendepunkt måske? Måske klodens modreaktion mod menneskehedens vilde forbrug af dens ressourcer? Det pludselige og voldsomme fald i transport har gjort byernes luft renere, siger eksperterne. Det bliver spændende at se hvordan hverdagen vil forme sig, når vi en gang tør normalisere vores fysiske samvær.

Vi holder sammen ved at holde afstand.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Debat
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Debat
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Debat
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Debat
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Debat
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Debat
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder