Politik

Debatindlæg: Østbroen er ikke en brik i andres regnestykke

Af Erik Bo Andersen, Byrådsmedlem, Østbroen

Debatindlæg: Østbroen er ikke en brik i andres regnestykke
Foto: Randers Kommune
Af Dinny Eriksen 1. maj 2025

I et interview i Randers amtsavis d. 30 april udtaler Venstres borgmesterkandidat Claus Berggren, at det ikke er urealistisk at vælte den siddende borgmester, hvis man – og vi citerer – “tæller Østbroen med”.

Vi takker for kurtiseringen og noterer os, at Østbroen – i Venstres regnestykke – indgår som del af et blåt flertal. Det viser, at Østbroen er helt central i det kommende politiske landskab i Randers.

Vi anerkender, at jo tættere vi kommer på valgdagen, desto flere spekulationer vil der komme om politiske konstellationer og alliancer. Det er naturligt. Men for os handler politik ikke om taktik – det handler om tillid, retning og ansvar.

Østbroen er ikke en forlængelse af hverken rød eller blå blok. Vi er en bredt forankret borgerliste – og borgernes alternativ til blokpolitikken.

Vi peger ikke på nogen – vi peger på forandring. På en ny retning med sund fornuft, faglighed og økonomisk ansvarlighed som grundsten.

Hvis man ønsker forandring, kræver det en ny politisk og administrativ ledelse, og en vilje til at gøre op med vanetænkning – til gavn for både borgere og erhvervsliv.

Østbroen arbejder fra sag til sag. Vi følger ikke en partilinje, men styrer efter, hvad der er bedst for Randers – uanset hvem forslaget kommer fra.

Vi ser et håb i, at en bred aftale på tværs af den politiske midte kan samle Randers og skabe et stærkere fundament for fremtiden.

Vi står uden for blokpolitikken – men aldrig uden for ansvar. Og vi er klar til at tage det ansvar og være drivkraft for den forandring, Randers har brug for.

Dette er et debatindlæg eller læserbrev, der afspejler skribentens personlige holdning. Vi byder alle synspunkter velkommen, så længe de overholder straffeloven og presseetiske retningslinjer. Har du en mening, du gerne vil dele? Send den til os!

Debatindlæg: Svar til Søren Mikkelsen Formand for Radikale Venstre – Når angreb bliver vigtigere end ansvar

Læs også: Debatindlæg: Svar til Søren Mikkelsen Formand for Radikale Venstre – Når angreb bliver vigtigere end ansvar

Nye prøveformer giver piger markant karakterforspring i folkeskolen

Læs også: Nye prøveformer giver piger markant karakterforspring i folkeskolen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev