Læserbrev: Nu har jeg snart fået nok af Pride, regnbuefarver og LGBT-osv

Indsendt af: Nick Zimmermann Randers MF DF

Jo, den er feset ind. Hvordan skulle man undgå at se, at det er Pride i København? Der blafrer regnbueflag foran Nationalmuseet, som jeg står og kigger ned på fra Christiansborg. Når jeg løfter blikket, ser jeg regnbueflag, så langt øjet rækker. Nede på fortovet er butiksfacaderne plastret til med regnbuefarver. Inde i supermarkederne sælger de badedyr, paraplyer, muleposer, spisepinde og andet ragelse i regnbuemønstre.

Store firmaer og skatteborgerne betaler gildet. Ved de, hvad “intersektionel feminisme” er? Er de klar over, at såkaldte “trans-børn” går med i optoget. Mener de også, at børn skal have standset deres pubertet med hormoner, så de senere kan “skifte” køn?

Rådhuspladsen i København er besat og afspærret i syv dage, for Pride er ikke længere bare en weekend: næ, nu er det en hel uge! Jeg ved ikke, hvad det ville koste en privat virksomhed at leje hele Rådhuspladsen i en uge, men det skal nok være et tocifret millionbeløb. Men for LGBT er det gratis. Skatteborgerne betaler. Og ingen tør sige nej.

Nu er det nok på tide, at jeg garanterer, at jeg som cirka 99 ud af hver 100 danskere ikke mener, at seksuelle minoriteter skal generes eller diskrimineres. Og det bliver de faktisk heller ikke i dagens Danmark. De skal have lov at dyrke deres seksualitet i fred. Og det får de faktisk lov til i dagens Danmark. Men de skal ikke gå i optog inde på Nørrebro, for så vanker der.

Forleden hørte jeg Henrik Qvortrups glimrende podcast, og her blev formanden Copenhagen Pride Lars Henriksen spurgt, hvorfor Copenhagen Pride i årevis ikke har marcheret ad Nørrebrogade? Som der stod på DR’s hjemmeside 18. august 2021: “En parade arrangeret af homoseksuelle blev lørdag eftermiddag mødt af sten- og flaskekast fra unge indvandrere på Nørrebro.” Men Lars Henriksen havde andre forklaringer: ét år havde der været vejarbejde, et andet år var der for mange deltagere(!).

I det sidste halve århundrede er det kun gået én vej med frisind for seksuelle minoriteter i Danmark: Bedre og bedre. Men man skulle tro, at de havde fået det værre, for de klager mere og mere. Sandheden er, at de eneste, som er på nakken af dem, er folkeslag med en fremmed religion islam – og med voldelige vaner, som Danmark har lukket ind. Det ville være fornuftigt af LGBT-osv-aktivisterne at rette fokus på dét problem, i stedet for at blive ved med at trække veksler på heteroseksuelle danskeres skyldfølelse.

Enig?