Annonce
Del på Facebook   Print siden

Læserbrev: Nedskæringer på busser i Randers - igen

Debat
Lørdag 9. december 2023 kl. 12:00

Læserbrev: Nedskæringer på busser i Randers - igen
Pressefoto Randers Kommune


Indsendt af: Rasmus Vinther

Læserbrev: Nedskæringer på busser i Randers - igen

Den kollektive trafik i Randers står endnu engang over for betydelige forringelser. Regionen har længe været involveret i nedskæringer i Randers, men nu er det byrådets tur til at følge samme mønster.

Som en konsekvens nedlægger man de facto bybuslinje 4, så den kun vil have 5 afgange i hverdagen: 2 om morgenen og 3 om eftermiddagen. Dette er en markant reduktion sammenlignet med de nuværende 28 daglige afgange. Dette sker på trods af, at linje 4 har oplevet en passagerfremgang på 9% i første halvår af 2023 sammenlignet med samme periode i 2022. Hvis man ser på alle ruter, som Randers medfinansierer, har der været en samlet fremgang på 12%. Selvom det stadig er under niveauet fra 2019, er det vanskeligt at sammenligne på grund af omstruktureringen i 2020, hvilket har resulteret i færre påstigere, men længere rejser.

Nedskæringerne virker unødvendige, især da Beboerlisten, Velfærdslisten og Enhedslisten allerede i april fremlagde et forslag, der kunne reducere kørselsudgifterne og samtidig styrke den kollektive trafik. Dette forslag blev sendt til budgettet af Miljø- og teknikudvalget, men er desværre aldrig blevet undersøgt nærmere eller regnet på, hvilket er skuffende. Forslaget inkluderede ideer om at se, om kunne forbedre busfremkommeligheden ved visse kryds, hvilket nu ser ud til at blive implementeret efter forvaltningens indstillingen. t er ikke mindre end 3 måneder siden Socialdemokratiet, Venstre, Radikale, Konservative og Nye Borgerlige sagde nej til præcis det samme i byrådssalen. Nu siger de øjensynligt ja. Det saglige vejer altså mindre end hvem der fremstiller forslagene, ser det ud til.

Det er ikke tid til nedskæringer, især ikke før effekten af omorganiseringen i 2020 er blevet evalueret. Disse forringelser vil sandsynligvis føre til færre passagerer og mindske de synergier, der eksisterer i Randers' nuværende bybusnetværk. Selvom de foreslåede tilpasninger er fine i sig selv, kan de ikke opveje de negative konsekvenser af de facto nedlæggelsen af linje 4. Havde man implementeret disse tilpasninger uden at fjerne linje 4, ville det markant styrke den kollektive trafik i Randers.

Disse konstante nedskæringer er det vi kan kalde en dødsspiral. Næste år vil der være færre passagerer og formentlig et underskud der skal dækkes, hvis man ikke vil det, så må man skære ned igen. Hvorefter processen så gentager sig, år efter år.

Desuden signalerer man, at man er villig til at gå på kompromis med klimaambitionerne. For at spare penge vil byrådsflertallet forlænge kontrakterne med Umove, der driver bybusserne. Selvom dette i sig selv er acceptabelt, er bekymringen, at det kan betyde, at der ikke investeres i nye, mere miljøvenlige busser. Dette er relevant, da alle bybusser i Randers - som den eneste af Danmarks seks største byer - er dieselbusser. Randers havde oprindeligt planer om at skifte til fossilfrie busser i 2024 som en del af klimaplanen, man vedtog i maj 2021 og kunne derved årligt spare 8.200 tons CO2. Det er bekymrende at se byrådet allerede i 2024 overveje at svigte de klimamål, de selv har vedtaget.




Kommentarer til artiklen:
Mega dumt BØV
John , 10-12-2023 18:35:18

Jeg har været nødtil at investere i en bil fordi der er blevet skåret så meget ned på busafgange allerede nu, at jeg ikke har kunnet komme på arbejde til tiden, eller få en bus hjem fra arbejde. Jeg har altid benyttet mig af byens kollektive trafik, men har simpelthen måtte opgive. Nu er det på tide at der bliver tænkt på borgerne. Jeg kan ikke være den eneste der har været nødsaget til at anskaffe mig en bil grundet den dårlige kollektive trafik her i byen
Lykke, 09-12-2023 16:52:41

Når selv jeg stor bruger af Randers bybusser, overvejer at skrotte mit forbrug af samme ved at købe en scooter så jeg kan komme frem, er den hel gal. Jeg har ingen bil, og har flyttet træningscenter fordi busserne stoppede med at køre til det sidste træning. Jeg har efterhånden opgivet at komme rundt med dem. De køre sporadisk og slet ikke derhen hvor jeg skal. Samtidig er flekstur sat op til Taxa pris. Det Byråd har Mere travlt med at mobbe hinanden, end at sikre borgernes velfærd. Vi får hvad vi stemmer. Folk lader sig besnakke op til valget, og bliver overrasket når de ser hvordan politikerne render fra deres løfter bagefter.
Lisbeth sand , 09-12-2023 12:37:33

Kører aldrig i bus. De er efterhånden så dårlige, at I kan lige så godt lukke lortet. Og jeg kan slet ikke, få de tager ikke imod mine penge.
René Glad, 09-12-2023 12:07:13


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Læserbrev: En molbohistorie af Lene Bang
Læserbrev: En molbohistorie af Lene Bang
Debat
Læserbrev: Fremtiden er grøn - også for landbruget
Læserbrev: Fremtiden er grøn - også for landbruget
Debat
Læserbrev: Så kom Svarer-rapporten, hvad nu...
Læserbrev: Så kom Svarer-rapporten, hvad nu...
Debat
Læserbrev: Velfærdslisten svang lidt for meget med pisken over for forvaltningen forud for ekstraordinære udvalgsmøde
Læserbrev: Velfærdslisten svang lidt for meget med pisken over for forvaltningen forud for ekstraordinære udvalgsmøde
Debat
Debat: Er Nordic Waste ikke en af de store opgaver som skal løses i fællesskab, eller er det en politisk cirkusplads?
Debat: Er Nordic Waste ikke en af de store opgaver som skal løses i fællesskab, eller er det en politisk cirkusplads?
Debat
Læserbrev: Den etiske afgift
Læserbrev: Den etiske afgift
Debat
Læserbrev: Er den nye Randers Havn en dødssejler?
Læserbrev: Er den nye Randers Havn en dødssejler?
Debat
Læserbrev: Klimasikring og nytteprincip - Klimabroen og dæmning er i strid med Lov
Læserbrev: Klimasikring og nytteprincip - Klimabroen og dæmning er i strid med Lov
Debat
Læserbrev: Nordic Wastes ejere er miljøsynderen - det er indiskutabelt!
Læserbrev: Nordic Wastes ejere er miljøsynderen - det er indiskutabelt!
Debat
Læserbrev: Cirkus Klimabroen
Læserbrev: Cirkus Klimabroen
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder