Debat
Læserbrev: Når forskellige strømper finder sammen, får Randers en ny retning.
Af Per Bilici Sørensen, byrådskandidat for Østbroen i Randers Kommune
Når et valg nærmer sig, tages alle kneb i brug for at vække opmærksomhed.
Uanset hvordan du er sammensat; om du er lang, kort, til højre eller venstre, single, til kvinder eller mænd eller måske begge dele?
Så er det ikke rart at være fuldt funktionsdygtig, intakt, ligne de andre, alligevel være forskellig og altid ligge alene tilbage og aldrig bliver brugt.
“For some being different, life really socks.” 😢
Jeg selv er en ultra korthåret, flerfarvet ankelsok af blandet materiale. Jeg fandt sammen med en høj, bulet og robust rød knæstrømpe i genanvendt polyester og 2% elastan samt en rummelig, matematisk sammensat mørk ankelsok af den fineste uld.
Vi er vokset til et helt fællesskab af forskellige strømper. Det betyder ikke noget, om du er kort eller lang, naturlig syntetisk eller sammensat eller enkel, rød, lilla, blå, grøn, ternet, stribet eller ensfarvet.
Vi er ikke bundet af råmaterialer, grossister, producenter eller leverandører. Nej, vores fokus er ét:
. Gavner det borgerne?
. Er det bedst for Randers
. Er det økonomisk forsvarligt?
. Er det fagligt og ansvarligt?
Vi peger ikke på nogen bestemte farver, mønstre, råmaterialer eller typer. Vi er ikke bundet af hvad man plejer, men går gerne nye veje.
Opbakningen til, at vi er forskellige strømper, som har fundet sammen for at skabe de bedste betingelser for alle typer strømper i Randers er kun vokset. Det er vi både taknemmelige, ydmyge – og ja, en smule fodsvedende over.
Vi kan nu stolt præsentere 19 nyvaskede og lufttørrede strømper i alle farver, længder, mønstre og materialer. Forskellige strømpetyper, der sammen har udarbejdet et program for, hvordan vi fra 2026 får skabt de bedste vilkår for alle strømper i Randers kommune.
Er der mon en strømpe, der passer til dig? Har du et bud på hvilken strømpe, der passer til hvilket billede?
Du kan læse mere om programmet på www.Østbroen.dk
Foto: Per Bilici Sørensen
Dette er et debatindlæg, en pressemeddelelse eller et læserbrev, der afspejler skribentens personlige holdning. Vi byder alle synspunkter velkommen, så længe de overholder straffeloven og presseetiske retningslinjer. Har du en mening, du gerne vil dele? Send den til os!
Læs også: