Politik
Læserbrev: Modsvar til ‘Nu har jeg snart fået nok’
Læserbrev: Modsvar til “Nu har jeg snart fået nok af Pride, regnbuefarver og LGBT-osv”
Indsendt af: Rebecca Marie Johansson, Bestyrelsesmedlem i Radikale Venstre Randers
##47858##
Når jeg på en ellers fredfyldt søndag, støder på endnu et af dine læserbreve, burde jeg egentlig scrolle videre. Men det er svært at lade være med at blive provokeret. Jeg bliver provokeret af politikere som ingen ambitioner har, og blot lever for at provokere. Politikere som kun er drevet af had og indskrænkethed. Et syn på verden som slet ikke er dansk – Selvom du nok vil påstå at DU er symbolet på netop det.
Hvis man spørger mig, så er vi i Danmark tolerante, åbne, nysgerrige, glade og kulturelle. Vores land bygger på demokratiske værdier, der netop omfavner ovenstående ord. Der er plads til hvem man er, hvordan man ser ud, og hvad man tror på. Men det mener du desværre ikke. Jeg kan undre mig fra nu og til verdens ende – Men jeg vil hellere bruge tiden på noget andet.
Jeg er sikker på at vælgerne vil foretrække en folkevalgt, der rent faktisk trak i arbejdstøjet, og prøvede at løse de mange problemer der fylder i Danmark. Økonomien, den mentale sundhed og fremtidens klimaløsninger. Men jeg kan fornemme at det du vælger at bruge tid på er, at være sur over udsigten fra Christiansborg. Det vil jeg kalde en forkælet holdning. Hvis den udsigt generer dig så meget, vil det letteste nok være at købe et rullegardin. Eventuelt i dannebrogsfarver, så det kan minde dig om hvad det er for et land du rent faktisk er folkevalgt i. For det virker som om du har glemt det.
Læs også: