Debat

Læserbrev: Lars Søgaard – Venstre udviste ikke ansvar, men dumdristighed

Af Poul Rubach, byrådskandidat for Radikale Venstre

Dinny Eriksen
Af Dinny Eriksen 22. oktober 2025

Lars Søgaard skriver, at Venstre siger fra overfor uansvarlighed – ved partiets Nej til netop vedtagne budget. Lars Søgaard antyder, at Radikale Venstre blindt følger Socialdemokratiet… underforstået Venstre er i opposition.

Jeg sad med ved budget-bordet på Laksetorvet, da Venstre fremkom med partiets ufravigelige krav omkring omkostningsbestemt husleje. Tydeligt at kravet var ufravigeligt. Sådan en sag skal og bør ikke medtages i budgetforhandlingerne… i givet fald hører det hjemme som en selvstændig sag på byrådets dagsorden.

Lars Søgaard. Tænk sig om alle partier ved fremtidige budgetforhandlinger kommer med et ufravigeligt krav som Venstre gjorde i år… bliver det sædvanen, vil det være umuligt at forhandle brede holdbare budgetter på plads, og løse hvidbogens udfordringer. En sådan udvikling vil være katastrofal for vores kommunes borgere og virksomheder.

Det er Venstre, der er uansvarlige med jeres dumdristige forhandlingstaktik – Venstre (og LA) tabte stort.

De i hvidbogen oplistede 10 udfordringer viser, at det er kommunens borgere og virksomheder mest af alt har brug for, er kontinuitet og stabilitet… der er ikke brug for den trods-politik Venstre viste ved budgetforhandlingerne. Svære udfordringer kræver byrådets ansvarlige partier vælger realpolitik til, og konfrontation og ufravigelige krav fra.

Radikale Venstre er herre i eget hus. Vi er et midterparti, og som min formand Søren Mikkelsen skrev i et læserbrev forleden, så er radikale garanten for stabilitet og kontinuitet i byrådet, og det har vi været i de seneste syv år… og sådanne garanter er der brug for flere af, som den radikale viceborgmester Mogens Nyholm skrev i et læserbrev forleden.

Lars Søgaard, bemærk venligst at Radikale Venstre ikke blindt følger socialdemokraterne, som du antyder. Lige nu udfordrer radikales Mogens Nyholm den siddende socialdemokratiske borgmester. Vi Radikale Venstre er i valgforbund med Kristendemokraterne, Frie Stemmer (anført af Jens Peter Hansen, tidligere Venstre) – vores valgforbund ønsker at erstatte borgmester Torben Hansen med radikale Mogens Nyholm. Det er vel det tydeligste modspil, der kan gives, ikke sandt?

Dette er et debatindlæg, en pressemeddelelse eller et læserbrev, der afspejler skribentens personlige holdning. Vi byder alle synspunkter velkommen, så længe de overholder straffeloven og presseetiske retningslinjer. Har du en mening, du gerne vil dele? Send den til os!