Annonce
Del på Facebook   Print siden

Læserbrev: Iltsvind - De danske husholdninger er blevet snydt

Debat
Tirsdag 18. juli 2023 kl. 12:00

Læserbrev: Iltsvind - De danske husholdninger er blevet snydt
Peter Kiær, formand for Bæredygtigt Landbrug


Indsendt af: Peter Kiær, formand for Bæredygtigt Landbrug

Læserbrev: Iltsvind - De danske husholdninger er blevet snydt

De gentagne beretninger om iltsvind i de danske fjorde burde have fået politikerne til at skride ind med håndfaste krav overfor de kommunale forsyningsselskaber. Mens landbruget de seneste 30 år er blevet pålagt masser af nye regler og krav, sker der ingenting i forhold til det offentliges forurening. Kravene til rensningsanlæggene er for eksempel de samme, som da de blev indført i 1987…

Algevæksten i vandmiljøet her om sommeren er styret af den tilgængelige mængde fosfor – og den er der desværre rigeligt af, fordi der til stadighed udledes alt for megen fosfor fra de mange danske rensningsanlæg. Ja, myndighederne vender endog det blinde øje til tusindvis af ulovlige overløb af urenset spildevand landet over. Konsekvenserne er bl.a. de mange aktuelle badeforbud.

Der er altså ingen grund til – sådan som altid landbrugsfjendtlige interessenter gør det – at bebrejde landets fødevareproducenter for iltsvind og bundvendinger i lavvandede fjorde som Limfjorden, Roskilde Fjord og Mariager Fjord.

Problemerne skyldes ikke udledninger fra landbruget. Tværtimod dokumenterer de årlige universitetsrapporter om vandmiljøets tilstand, at iltsvindet er størst her i varmen, når udledningerne af kvælstof fra markernes dyrkningsflade er på nulpunktet, og der samtidig kommer flere næringsstoffer fra rensningsanlæggene. Dansk landbrug har siden 1990 formået at halvere udledningerne af kvælstof, og i samme periode gisper fjordene i stigende grad efter luft. Alligevel fortsætter lovgiverne med at skærpe kravene til landbruget – som om det er begavet at give en patient medicin, der ingen virkning har.

De danske husholdninger har god grund til at føle sig snydt, når de tror, at de via skatten har betalt for at få deres spildevand renset. Hvis ikke der sættes effektivt ind mod både fortidens og nutidens spildevandssynder, eksisterer vandmiljøproblemerne til evig tid.




Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Debat
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Debat
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Debat
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Debat
Læserbrev: Våben som stueren investering
Læserbrev: Våben som stueren investering
Debat
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Debat
Debat: Krig og kontanter
Debat: Krig og kontanter
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder