Politik
Læserbrev: I hvilket omfang er selvbestemmelse i sundhedssager til forhandling?
I hvilket omfang er selvbestemmelse i sundhedssager til forhandling?
Indsendt debatindlæg fra en læser. Indlægget er et udtryk for skribentens holdning.
Indsendt af: Majio T. F. Schelde, Randers NV
Den måde, hvorpå coronavirus-pandemien blev håndteret globalt, nationalt og regionalt blev godkendt og støttet af størstedelen af verdens befolkning. Den afslørede dog også en alliance mellem medicin, videnskab og politik og gjorde folk opmærksomme på den indsats, der gøres på verdensplan for at harmonisere sundhedspolitiske strategier og standardisere dem inden for rammerne af WHO.
Instrumenterne til en sådan planlægning og standardisering er på den ene side pandemiaftalen samt det mellemstatslige forhandlingsorgan (INB), der blev oprettet i december 2021 og har til opgave at udarbejde og forhandle aftalerne for at styrke pandemiforebyggelse, beredskab og indsats. På den anden side er der forhandlingerne om revision af det internationale sundhedsreglement (IHR), som har fået mindre opmærksomhed i medierne. Alle tre forhandlingsinstrumenter er baseret på medlemsstaternes ledelse og konsensus.
De sidste møder i de to udvalg inden afstemningen på Verdenssundhedsforsamlingen i maj finder sted i slutningen af april og begyndelsen af maj. Det er klart, at strategien for at bekæmpe pandemier forudser vaccination på et bredt grundlag, hvor beslutninger om administrationen, herunder eventuelle sanktioner, fortsat skal være et anliggende for de enkelte lande. På den baggrund er det tydeligt, at politiske beslutningstagere udelukkende fokuserer på menneskesynet på naturvidenskaben og sætter vaccinationsparadigmet i centrum. Dette betyder dog også, at en tankegang ophøjes til en global autoritetsposition, der på grund af sin ensidighed kun i meget begrænset omfang kan yde den levede virkelighed og det enkelte menneskes natur retfærdighed.
Individuel selvbestemmelse og ytringsfrihed i sundhedsspørgsmål har brug for støtte fra civilsamfundet!
Enhver, der studerer online-dokumenterne vedrørende pandemiaftalen, vil af dele af ordlyden se, i hvilket omfang der er mulighed for skøn, og der er juridiske gråzoner med hensyn til fortolkningsmåde og praktisk gennemførelse. Her er det heller ikke betryggende, at lande i modsætning til tidligere frygt vil bevare deres suverænitet. Det er jo ikke ensbetydende med, at deres borgeres ret til selvbestemmelse og ytringsfrihed respekteres i sundhedsspørgsmål. Det, der er brug for her, er aktiv engageret tænkning og en engageret reaktion fra civilsamfundet.
Ytringsfrihed og mangfoldighed er en del af demokratiets fundament
Pandemiaftalens artikel 18 fastslår blandt andet, at Parterne skal udveksle oplysninger og samarbejde i overensstemmelse med national lovgivning om at forhindre misinformation og desinformation og bestræbe sig på at udvikle bedste praksis for at øge nøjagtigheden og pålideligheden af krisekommunikation. Også her bliver fortolkningsmulighederne tydelige særligt med hensyn til eventuelle indskrænkninger i ytringsfriheden på nationalt plan.
Flertal af metoder og terapeutisk frihed er grundlæggende demokratiske rettigheder
Med al respekt for naturvidenskabeligt baseret medicin, skal den suppleres med indsigter og erfaringer fra sundhedsforskningen (salutogenese) inden for moderne integrativ medicin. Menneskets sind og ånd er lige så håndgribelige i deres indvirkning på sundheden som en sund livsstil og tilstrækkelig fysisk træning. Disse aspekter indgår dog ikke i de igangværende forhandlinger i det internationale samfund af stater.
Tillid og dialog er nødvendig i stedet for frygt og polarisering
I hvilken grad det potentiale for polarisering, der i øjeblikket opleves i samfundet, i sidste ende er destruktivt, er indlysende. Enkelt-personer, organisationer, partnere etc. er derfor forpligtet til at søge diskussion, konsultation og kritisk dialog på møder og konferencer, hvor det er muligt ikke kun med myndighederne i Bruxelles, men også med de ansvarlige i WHO. Alle moderne problemer og udfordringer er menneskeskabte og har brug for et menneskeligt grundlag for konstruktive løsninger.
Et godt årti før pandemien, var International Federation of Anthroposophic Medical Associations (IVAA), således allerede begyndt at indgå i samarbejde med de relevante WHO-organer på uddannelsesområdet. Denne arbejdsproces blev med succes afsluttet den 28. marts 2023 med udgivelsen af uddannelsesvejledningen for antroposofisk medicin i form af de såkaldte Benchmarks. De kombinerer fuldstændig instruktionsfrihed for den antroposofiske terapeutiske tilgang med WHO’s internationalt gældende standarder for uddannelse af god kvalitet. Dette spiller en vigtig rolle i forhandlingerne om anerkendelse af antroposofisk medicin i ikke-europæiske lande, da den er endnu mindre kendt der end i Europa. At dyrke og beskytte sin egen identitet samtidig med, at man er villig til at forstå og acceptere modsatrettede synspunkter det vil være af primær betydning i sundhedssektoren i de kommende år.