Annonce
Del på Facebook   Print siden

Læserbrev: Hvorfor lytter vi ikke til kommunerne?

Debat
Torsdag 20. april 2023 kl. 12:00

Læserbrev: Hvorfor lytter vi ikke til kommunerne?

Af: Louise Riisgaard, markedschef & Niels Hovmand, chefkonsulent, begge i Dansk Erhverv

Læserbrev: Hvorfor lytter vi ikke til kommunerne?

Kommunerne har brug for viden og ekspertise til at indfri deres mål indenfor grøn omstilling og digitalisering. Det er budskabet fra de kommunale forvaltningschefer i en ny, stor undersøgelse om kommunernes brug af private rådgivere fra Dansk Erhverv. I en tid, hvor vi taler frisættelse af den offentlige sektor, bør kommunerne derfor gives langt mere frihed til trække på den eksterne rådgivning, de har brug for.

Kommunerne spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling, i hele digitaliseringen af samfundet og i udviklingen af fremtidens velfærd. Men kommunerne har selvfølgelig ikke al specialviden selv, og de har derfor brug for at kunne trække på eksperter for at løse sine opgaver.

Kommunerne trækker på eksterne rådgivere, fordi de kan bidrage med viden, innovation og nye løsninger. Det tilfører kommunerne den specialistviden og de kompetencer, som de efterspørger og har brug for.

Desværre har der siden 2019 været politisk fokus på at spare på eksterne rådgivere. Derfor bliver det kun sværere for kommunerne at imødekomme de store udfordringer, som de står overfor. Det viser Dansk Erhvervs nye undersøgelse blandt forvaltningschefer om kommunernes brug af eksterne rådgivere.

Over halvdelen (55%) af forvaltningscheferne mener, at konsulentbesparelser medfører begrænsninger for kommunens udviklingsmuligheder. Derudover peger 3 ud af 4 (74%) på, at de i nogen eller høj grad får svært ved at indfri flere af deres vigtige mål i fremtiden, hvis ikke de får adgang til den eksterne rådgivning, de har brug for.

Det kunne fx være rådgivning om bæredygtige og digitale løsninger, styrkelse af rekruttering og fastholdelse og nedbringelse af sygefraværet.

Mange af de mål, vi sætter for vores samfund, fx på klimaområdet, er bundet op på, at kommunerne kan levere på deres opgaver. Men for at kommunerne kan levere, har de brug for viden og kompetencer. Løsningen er derfor ikke at begrænse kommunernes mulighed for at bruge eksterne rådgivere.

Kommunerne bør derimod gives større frihed til selv at vælge relevante løsninger og samarbejdspartnere for at imødegå deres udfordringer.

I Dansk Erhverv mener vi selvfølgelig ikke, at der skal være nogen fast grænse indenfor budgetterne i forhold til, hvor meget eller hvor lidt kommunerne bruger konsulenter.

Det handler ganske enkelt om at have tillid til, at kommunerne kan vurdere, hvorvidt de selv kan klare deres opgaver eller har behov for hjælp udefra.




Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Debat
Læserbrev: Våben som stueren investering
Læserbrev: Våben som stueren investering
Debat
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Debat
Debat: Krig og kontanter
Debat: Krig og kontanter
Debat
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder