Politik
Læserbrev: Forurening med spildevand ignoreres idebatten om iltsvind i havet
Læserbrev: Forurening med spildevand ignoreres idebatten om iltsvind i havet
Indsendt af: Lars Vestergaard Jensen, Arkitekt M.A.A, næstformand Rent Hav
Hver sommer hører vi om iltsvind og fiskedød i de danske farvande. Forurening med spildevand, som er en af årsagerne til iltsvind, bliver dog ignoreret i debatten. Der er en konstant tilførsel af næringsstoffer fra landets renseanlæg, som ikke renser spildevandet godt nok.
Ud kommer fosfor, tungmetaller og medicinrester, som er med til at forværre forholdene i danske farvande. Det er typisk kun landbrugets lobbyister i fx Bæredygtigt Landbrug, der peger på problemerne med spildevand. Men det er ikke seriøst, hvis havmiljøet skal glemmes i en kamp mellem land og by.
I miljøorganisationen Rent Hav arbejder vi for, at der investeres i bedre renseanlæg og kloaknet, og vi kræver bedre dokumentation på målinger af indholdet af det spildevand, der løber ud.
Man kunne starte med at stille de samme skrappe krav til rensningsanlæggene, som man gør til landbruget. For at forbedre havmiljøet skal der sættes ind alle steder – både overfor landbruget og spildevandet.
Læs også: