Debat
Læserbrev: Et vaklende demokrati
Indsendt af: Poul Rubach, Bestyrelsesmedlem i Radikale Venstre i Randers
Særlig de seneste ugers udvikling og byrådsmedlemmers ageren vækker bekymring.
Det er åbenbart blevet almindelig blandt byrådsmedlemmer at zappe mellem forskellige partier eller til den voksende løsgængergruppe.
At melde sig ud af den byrådsgruppe, man er indvalgt i og blive løsgænger er manglende respekt overfor de vælgere, der har støttet op om kandidaterne til valget.
Om byrådsmedlemmet har fjernet sig fra partiet, eller partiet ikke har fulgt linjen som annonceret, har jeg ingen offentlig mening om.
Meningen med kandidater og suppleanter er, at suppleanten træder til, når sygdom eller andet forhindrer byrådsarbejdet. En god og rimelig ordning, der nu er under afvikling.
At blive indvalgt i Randers byråd kræver ca. 1620 stemmer. Det er personlige stemmer samt parti stemme, stemmer fra ikke-valgte kandidater, samt evt. stemmer fra valgforbund. Kun 2 byrådsmedlemmer fik ved sidste valg personlige stemmer nok til en byrådsplads.
Socialdemokratiet – hvor 2 har forladt partiet – ser nu at mindst 3240 socialdemokratiske stemmer blive forvaltet til andet, end vælgerne havde forventet.
Konservativt folkeparti, der har mistet hele byrådsgruppen på 4 medlemmer, er nu ikke en del af Randers byråd, og ca 6500 stemmer bliver forvaltet til “noget andet”.
Venstre er reduceret med et medlem og 1620 stemmer blafrer i vinden.
Byrådsmedlemmerne – der ikke kan se sig i deres mandat – burde være ansvarsfulde nok til at træde ud af byrådet og få suppleanten til at videreføre arbejdet. Ellers ender det med at den største vælgertilslutning er sofavælgerbevægelsen, når man alligevel ikke kan stole på politikerne.
Det er nu ikke kun Randers – politikere, der fremmer politiker-leden – Folketinget holder sig sandelig ikke tilbage mht. partihopperi, så en egentlig lovændring ser ikke ud til at være lige på trapperne. Derfor burde pressen op til den kommunale valgkamp til efteråret, stille skarpe spørgsmål til partierne mht velvilligheden til at byde afhoppende byrådsmedlemmer velkommen til politisk asyl.
Der er selvfølgelig – ved uenighed med gruppeflertallet – en fare for at medlemmer bliver siddende inaktive, hvis byråds honoraret er højere, end villigheden til at leve op til valgløfterne. Her burde hæderligheden være så høj, at suppleanten bliver indkaldt til det fortsatte arbejde.