Annonce
Del på Facebook   Print siden

Læserbrev: Er du radigal, Mogens Nyholm?

Debat
Fredag 24. marts 2023 kl. 11:00

Læserbrev: Er du radigal, Mogens Nyholm?
Foto: Pressefoto Nick Zimmermann, fotograf: Randers Kommune


Af: Nick Zimmermann, Byrådsmedlem i Randers Kommune, MF (Dansk Folkeparti)

Læserbrev: Er du radigal, Mogens Nyholm?

Radikales Mogens Nyholm har svært ved at holde hovedet koldt og samle tankerne i sit seneste læserbrev, der handler om mig.

Mogens Nyholm skriver nemlig i sit seneste læserbrev, at jeg bør trække mig som formand for miljø- og teknikudvalget, fordi han mener, at jeg er udeblevet fra for mange møder i landdistriktsudvalget, og at jeg ikke er værdig som udvalgsformand grundet mit, ifølge ham, "forkvaklet menneskesyn" på udlændingeområdet. Sandheden er bare, at jeg kun er udeblevet fra 8 møder i landdistriktsudvalget – på fem år!

I den forbindelse er det vigtigt at nævne, at jeg naturligvis ikke har modtaget vederlag for de, af Mogens Nyholm nævnte, landdistriktsudvalgsmøder, som jeg ikke har deltaget i.

Mogens Nyholm, som ellers praler af at være uddannet økonom, har regnet på det, og får det til at jeg er "udeblevet fra 65 procent af møderne." Så meget for en videregående uddannelse...

"Den unge Zimmermann" – sådan kalder Mogens Nyholm mig, men han har jo også siddet i byrådet i 17 år uden at udrette det helt store – "må nedlægge sit mandat som udvalgsformand for miljø og teknik." Men kære Mogens Nyholm: det er Randers kommunes vælgere, som har sat mig i byrådet, og det er Dansk Folkepartis stemmer og byrådets konstituering, som har gjort mig til formand for miljø- og teknik. Og vælgerne kan igen ved næste kommunalvalg vende tommelfingeren op eller ned, når de ser på, hvad jeg har udrettet for borgerne i vores kommune.

Det håber jeg også, at vælgerne gør, når de til den tid ser nærmere på, hvad Mogens Nyholms knap 300 stemmer og evige logren med halen for alle kommunens spareplaner har bedrevet. Senest har hans klima-fanatisme og hans dødsangst over for pruttende køer ført til, at beboerne på kommunens plejehjem kan se frem til 2 ugentlige dage uden kød, når Radikale og Socialdemokraterne senere på året fremlægger deres store forkromende CO2 spareplan på alle kommunens instutioner.

De kan også vurdere Mogens Nyholm på hans seneste mesterværk. Mogens har nemlig arbejdet energisk i kulissen for at indføre massive besparelser på rengøring for vores ældre medborgere. De må klare sig med "virtuelle besøg" – hvad dét så er – og deres egen robotstøvsuger. Mogens mener nemlig, at et besøg af en hjemmehjælper hver 3 uge i en halv time må være ''mere end rigeligt!''

Mogens Nyholm er formand for kommunes børne- og familieudvalg. Her brillerer Mogens også med massive spareplaner og et udvalg i total opløsning - faktisk har der aldrig i Randers Kommunes historie været sparet så meget på børne- og familieområdet som under Mogens Nyholms ledelse. Besparelserne har endda været så omfattende, at Randers Kommune ikke længere kan overholde pasningsgarantien på børneområdet.

Derimod er sandheden, at vi i miljø- og teknikudvalget, hvor jeg er formand, har et fantastisk samarbejde til gavn for alle kommunens borgere. Og jeg er sikker på, at de fleste godt ved, at jeg knokler alt hvad jeg kan for hele Randers Kommune. Men det glemmer du selvfølgelig også lige at nævne i dit seneste læserbrev, Mogens...
Så Mogens - måske du i virkeligheden skylder mig en undskyldning, og så må du gerne være så venlig at rette dine fejl fra dit seneste læserbrev.




Kommentarer til artiklen:
Vi har i df en politik som arbejder for Danmark og dens befolkning. Især de svage som ikke kan klare sig selv. Vi gør også alt vi kan for, at vores næste generation skal være godt klædt på til at tage over når vi andre ikke kan mere. Det syntes jeg Nick Zimmermann er et godt bevis på.
Tommy larsen, 26-03-2023 14:53:14

Du, Nick Zimmermann er nok ikke lige ham der skal udtale sig om andre inden du får styr på alt det du selv har gang i og lover rundt om i Randers. Som sagt før, man kan godt aftale noget med dig, men man kan på ingen måde stole på dig. Utroligt at DF stadig består i Randers med dig ved roret.
Brian jensen, 24-03-2023 18:17:12

Hvad med at fremlægge dit og Df sektens politik, istedet for at nedgøre andres? Du og Df sekten har ingen ligesom i ingen miljøpolitik.
Anna Kristensen , 24-03-2023 18:07:14

Dejligt at få det sat på plads, rigtig godt skrevet, så vi fortsætter med at føre DF politik, hvad jeg med glæde ser du gør på Christiansborg, som du altid har gjort i kommunen.
John Kleiner, 24-03-2023 12:59:57


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Debat
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Debat
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Debat
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Debat
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Debat
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Debat
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder