Klik venligst
-Klik venligst--

Del på Facebook   Print siden

LÆSERBREV: Der er brug for et tørklædeforbud i folkeskolen

Debat
Søndag 21. april 2019 kl. 09:10

LÆSERBREV: Der er brug for et tørklædeforbud i folkeskolen

Af David Munk-Bogballe, folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti i Randers.

Det er et problem, når muslimske piger, fra de er otte-ni år, sendes i skole iført hovedtørklæde. Selvom der kun er tale om et stykke stof, der kan være både flot bundet og smukt dekoreret, må dets betydning ikke undervurderes. Folkeskolen er dér, hvor grundlaget for det fællesskab, Danmark er og bygger på, for alvor skabes. Børnene føres ind i sproget, i fortællingerne, i historien, i digtene, i geografien, i traditionerne, i samfundsindretningen. De bliver en del af institutionen “skolen”, får titlen “elev” og sættes i en klasse, som udgør det fællesskab, de skal være og lære i i ti år. Det sammenhold, der kommer ud af den fælles erfaringsverden, der skabes, muliggør opretholdelsen af det velfungerende og solidariske tillidssamfund, vi lever i.

Når muslimske forældre sender deres piger i skole med hovedtørklæde bidrager det imidlertid til at svække tilliden og solidaritetens fundament. Tørklædet tydeliggør, understreger og hævder en grundlæggende forskel på “dem”, danskerne, og “os”, muslimerne, fra klokken ringer ind, til skoledagen er ovre. For børn er hovedtørklædet nemlig et meget stærkt symbol. Det gælder for pigerne, der bærer det, men også for klassekammeraterne og de øvrige elever på skolen.

Tørklædet ledsages af en særlig moral og fastholder bæreren og omgivelserne med stærke forventninger til, hvad der er rigtigt og forkert. Går man med hovedtørklæde, er man en rigtig muslim; gør man ikke, er man vantro. Spiser man kød, der er slagtet efter koranens forskrifter, er man ren; spiser man svinekød, er man uren. At lege med drengene er forbudt, at deltage i idræt er forbudt, at deltage i børnefødselsdage er forbudt, at tage med på lejrskoler er forbudt. Ikke for alle muslimske piger, men for mange. Og der holdes øje med, om man bliver på dydens smalle sti. Pigerne kontrollerer hinanden, og deres brødre og bekendte af familien hjælper til. På den måde sikres det, at pigerne opfører sig ærbart og drengene ærefuldt. Den sociale kontrol, der tales så meget om, bliver til virkelighed.

Selvom pigerne med tørklæde måske nok ved, at Ida ikke ender i helvede, fordi hun spiser leverpostej, er det misbilligende “bvad”, der følger hver mundfuld, Ida tager, alligevel betydningsfuldt. Ida og Aisha kan have det fint sammen i klassen, men pigerne og deres forældre tager alligevel den forskel, som tørklædet hævder, til efterretning, og det er sjældent, Ida og Aisha hopper i trampolin sammen i haven og overnatter hos hinanden, når de har fri. Dermed dannes der tidligt et mønster, hvor Ida leger med Alberte, og Aisha med Fatima. Det mønster forstærkes af gentagelse, og når pigerne starter på en ungdomsuddannelse, er det typisk så fastlåst, at de fællesskaber, de dér bliver en del af, er sammenfaldende med gruppernes respektive etniciteter. Den efterfølgende historie kender vi: Vi lever i parallelle samfund, og vi har svært ved at finde hinanden i en fælles fortælling. Vi er ikke en del af de samme foreninger, vi deltager ikke i de samme begivenheder, vi har få fælles referencepunkter, og vi bliver ikke kærester med hinanden og stifter familie sammen.

De mønstre skal brydes, og et tørklædeforbud et væsentligt tiltag, der kan være med til at bringe os tættere på hinanden. Forbuddet handler nemlig ikke kun om pigerne i skolen; det handler også om at gøre det klart for de forældre, der sender deres piger ud i verden med tørklæde, at der er en grænse for den religion, de opdrager deres børn efter. Man kan have Allah med sig i hjertet overalt, både til matematik, idræt, børnefødselsdag og på lejrskole. Tørklædet, derimod, må vente, til klokken har ringet ud."


Kommentarer til artiklen:
Der var en gang, hvor De Konservative, trods alt var det borgerlige parti, jeg bedst kunne finde mening med. En vis ordenlighed, miljøvenlighed og uambitiøs, men dog eksisterende socialpolitisk. SÅDAN HAR JEG DET IKKE LÆNGERE. Jeg har helt ærligt, svært ved at skelne mellem De Konservative og Nye Borgerlige. Kønt er det søreme ikke.
Rosa Lykke Yde - SF Randers , 21-04-2019 22:14:48

Mere tåbeligt læserbrev skal vi forhåbentlig ikke læse i år. Du skulle skamme dig David.
Og lad os håbe, at du aldrig når i nærheden af byråd eller folketing, for den slags ekstreme synspunkter har vi slet ikke brug for i 2019.
Kalle Nielsen, 21-04-2019 21:42:50

David Munk-Bogballe har ret! Vi har nu i 30 år forsøgt at integrere mennesker, der ikke ønsker at blive integreret. Tværtimod ønsker de, at vi skal respektere og adlyde deres religion. Ved mindste mangel på respekt, reelt eller indbildt, svares der igen med vold!Det er sket gang på gang og stadig er der massevis af mennesker, der benægter det og taler uden om, når de konfronteres med kendsgerningerne!
Morten Grosbøl, 21-04-2019 18:09:21

Indlægget er i bedste fald, skrevet udfra nogle ret enkle betragtninger.
Det er sådan og har længe været sådan, at religiøse fællesskaber gennem tiden har haft en stærk tendens til at segregere sig fra det omkringliggende samfund, Jehovas vidner, indremission, pinsekirken etc. så problemstillingen er ikke ny.

Problemet med en del af muslimerne, er at de agerer meget synligt/påfaldende og fører sig frem på en måde som ikke har været set i Vesteuropa i mange år.

Vil et tørklædeforbud hjælpe på dette ? Næppe.
Opdragelse, integration, information og en øget forståelse og et smil fra alle parter, er nok mere effektivt.
Vi burde nok bruge et lille citat, det står rent faktisk skrevet "at de ikke tilkommer os at dømme levende eller døde" vi har i Danmark plads til meget/mange vi skal ALLE tage et ansvar.
Søren Mikkelsen, 21-04-2019 17:04:17

Hvad så med katolikker og jøder? Vi har religionsfrihed i Danmark. Det skal vi værne om. Og ikke forfalde til religiøs fobi. Og de symboler det medfører.
Knud Precht, 21-04-2019 14:37:29

Kære Knud

Kasketten er ikke et religiøst symbol, med hvad deraf følger af skikke og indoktrinering
Peter Hansen, 21-04-2019 13:38:05

Hvad så med drenge, der går med kasket, ude og inde?
Knud Precht, 21-04-2019 09:31:11


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2019 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

-
Debat


"Kampen" for friskolerne
Debat
Læserbrev af Finn Rytter Larsen, Blenstrupvej 30, Blenstrup.
Vi skal have en moderne grænsekontrol
Vi skal have en moderne grænsekontrol
Debat
Læserbrev af Michael Aastrup Jensen, Dybdalen 12, Randers SØ - medlem af Folketinget (V). Valgt i Østjylland.
Regeringens besparelser skal væk
Regeringens besparelser skal væk
Debat
Vores velstand og velfærd afhænger af uddannelse.
Mere til Verdo-sagen
Mere til Verdo-sagen
Debat
Læserbrev af Simon Ø. Simonsen folketingskandidat (V) Østjylland. Vester Boulevard 17, 8920 Randers NV.
Valgdebat om psykisk arbejdsmiljø
Valgdebat om psykisk arbejdsmiljø
Debat
Troels Lund Poulsen (V) og Leif Lahn (Soc.dem) mødes til debat om psykisk arbejdsmiljø hos HK Østjylland.
Verdo: kr. 20.000 retur til hver parcelhusejer
Verdo: kr. 20.000 retur til hver parcelhusejer
Debat
Hvad med resten? Læserbrev af Asger Brorsen & Bo Vestergaard Hansen, Det Konservative Folkeparti, Randers.
Yderfløjen overhaler sig selv
Yderfløjen overhaler sig selv
Debat
Læserbrev af Simon Ø. Simonsen, folketingskandidat (V) Østjylland.
Stem på en kvinde – hvis demokratiet skal vinde!
Stem på en kvinde – hvis demokratiet skal vinde!
Debat
Sådan lød budskabet fra seks østjyske politikere,
Kun med Dansk Folkeparti, får du en reel stram udlændingepolitik
Kun med Dansk Folkeparti, får du en reel stram udlændingepolitik
Debat
Af Nick Zimmermann - Byrådsmedlem i Randers Kommune og folketingskandidat.
Det ikke alle kan få, ska´ ingen ha´
Det ikke alle kan få, ska´ ingen ha´
Debat
Skrevet af, Christina Kjærsgaard (V)
Klik venligst


Klik venligst
Klik venligst
Regionale, Nationale og Internationale nyheder
Nyhedsbrev
E-mail adresse:

Tilmeld
Frameld