Job

Ladegaarden: Boform med tid til relations arbejdet søger medarbejder

Boform med tid til relations arbejdet søger medarbejder

Ladegaarden: Boform med tid til relations arbejdet søger medarbejder
Af Redaktion 19. november 2021

Af Carina Kondrup

Borformen Ladegaarden søger en Social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske samt en pædagog. Du kan læse mere om jobbene og ladegaarden herunder:

Boformen Ladegården søger pr. 1. februar en Social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske samt en pædagog. Brænder du for at gøre en forskel på en arbejdsplads, hvor missionen er at give liv til årene og gøre en forskel i hverdagen? Søger du nye udfordringer, med lyst til at være en del af en arbejdsplads i udvikling, og lyst og glæde ved at arbejde i et tværfagligt miljø? Så er du vores nye kollega.

Hvem er vi?

Ladegårdens målgruppe er mennesker, som har haft et mangeårigt misbrug af stoffer og/eller alkohol, hvor mulighederne for behandling anses for udtømte. Der er tale om mennesker, der ikke længere kan bo selvstændigt, eller rummes på traditionelle tilbud. På Ladegården kan man bo med sit misbrug.

Ladegården er en alternativ boform og råder over 27 selvstændige boliger for socialt udsatte borgere. Der samarbejdes med KFUMs Sociale arbejde i Danmark, og der er tegnet driftsoverenskomst med Randers Kommune. Der er cirka 20 ansatte på Ladegården.

Ladegårdens kerneydelse er relations arbejde gennem samvær og aktiviteter, dette fortrinsvist internt. Derudover yder vi støtte til hverdagens gøremål og hjælp til administration af medicin og lettere plejeopgaver.

Hos os kan du opleve en hverdag, som du selv har mulighed for at præge, og hvor du får lov til at arbejde selvstændigt i et varieret, udfordrende og givende miljø.

Vi søger en dygtig social- og sundhedsassistent, gerne med erfaring fra primærsektoren, psykiatrien eller misbrugsområdet. Vi arbejder tværfagligt og alle deltager på lige fod i det daglige arbejde. Kontaktpersonsrollen består således af både lettere pleje opgaver og af en tung relationel pædagogisk indsatser.

Vi søger dig, som

Er rummelig men en bevidsthed om egne rammer og grænser
Er åben og tydelig i din kommunikation
Har evne til at forholde dig aktivt og refleksivt til din faglighed
Har vilje til at bruge supervision, sparring og feedback som udviklingsværktøj
Har gode samarbejdsevner og relationelle kompetencer
Sammen med de øvrige medarbejderne evner at fastholde en tryg og tillidsfuld kultur
Er samarbejdsorienteret og engageret
Har lyst til at skabe gode trygge rammer omkring mennesker på samfundets kant.
Er positiv og har mental styrke til lejlighedsvis at håndtere verbale overgreb og udad reagerende adfærd.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et udfordrende og alsidigt job, på en god arbejdsplads med stor faglighed og høj social kapital. Vi er en organisation med et kristent værdigrundlag, der lægger vægt på rummelighed, respekt, arbejdsmiljø, trivsel og udvikling.

Du vil indgå i et team, hvor engagement og faglighed er fremtrædende, bandt andet igennem supervision og undervisning.

Vi er en arbejdsplads med plads til forskellighed, og vi tror på at sammen lykkes vi bedst. Du vil komme til en mangfoldig personalegruppe, bestående af sygeplejerske, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, samt et team af faste afløsere.

Ansættelsesforhold

Der er tale om en fast stilling på 37 timer. Arbejdstiden er i dag- og aftenvagter, hver anden weekend og enkelte rådighedsvagter. Ladegården er døgnbemandet.
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til gældende overenskomst, på baggrund af kvalifikationer.

Yderligere information

Læs mere om Ladegården på vores hjemmeside og om KFUMs Sociale Arbejde på deres hjemmeside.

For yderligere information om stillingen kan forstander Arne Mortensen kontaktes på telefon 89 15 73 30 / 23 82 78 02.

Kender du ikke Ladegården, eller vil høre mere om stillingen, er du velkommen til informationsmøde og rundvisning på Ladegården onsdag d. 17. november kl. 16.00

Ansøgningsfrist 22.november

1. Samtaler forventes afholdt d. 24. november og 2. Samtale 29. november

Søg stillingen her

Tidsregistrering vinder frem: Flere danskere ser det som en vej til mere gennemsigtighed

Læs også: Tidsregistrering vinder frem: Flere danskere ser det som en vej til mere gennemsigtighed

Borupvænget søger nye social- og sundhedsassistenter: Et meningsfuldt arbejde tæt på borgerne

Læs også: Borupvænget søger nye social- og sundhedsassistenter: Et meningsfuldt arbejde tæt på borgerne

Tilmeld dig vores nyhedsbrev