Del på Facebook   Print siden

Lad musikken og fællesskabet være din rus

Danmarkidag
Onsdag 20. oktober 2021 kl. 17:00

Lad musikken og fællesskabet være din rus
Foto: www.againstdrugs.dk


.
Lad musikken og fællesskabet være din rus

Under overskriften ”We are under the influence of Music” gennemfører Sundhedsstyrelsen igen kampagnen Music Against Drugs/Mere Fest – Mindre Druk sammen med Dansk Live og Roskilde Festival. Formålet er at få unge koncertgængere til at holde igen med alkohol og undgå stoffer.

Livemusik udgør i sig selv en rus, og den opleves bedst i fællesskab med andre. I den sammenhæng er der ikke brug for store mængder alkohol, ligesom stoffer kan ødelægge den gode koncertoplevelse. Det er budskabet i kampagnen Music Against Drugs.

Kampagnens primære målgruppe er det unge publikum, som går til livekoncerter på landets spillesteder, og som kan have lyst til at drikke meget alkohol, eller som kan blive fristet til at tage stoffer. I år er det dog særligt alkohol, der er i fokus.

”Unge drikker ofte for at opnå en rus, og det sker som regel til fest eller i byen. Men det er ikke sundt at drikke for meget på en gang, og det kan også gå ud over koncertoplevelsen og den fællesskabsfølelse, der opstår under koncerter. Kampagnens formål er derfor at påvirke unges holdninger til alkohol og brugen af stoffer i nattelivet”, fortæller specialkonsulent Lene Sønderup Olesen fra Sundhedsstyrelsen, der er projektleder for Music Against Drugs kampagnen.

Ekstra relevant i år
Efter halvandet år, hvor coronaepidemien har betydet begrænsede muligheder for at mødes og lytte til livemusik, er kampagnen kun blevet endnu mere relevant.

”Fællesskabet med andre er vigtigt for at trives. Efter halvandet år med nedlukninger og begrænsninger på vores muligheder for at ses, er det blevet endnu tydeligere, at vi har brug for hinanden og brug for at skabe gode oplevelser sammen. Det er netop det, som livemusikken kan,” siger Lene Sønderup Olesen

Kampagnen består af forskelligt videomateriale, som kommer til at køre på spillestedernes infoskærme og på sociale medier. Der er blandt andet lavet to film, hvor to musikere fortæller om deres bedste koncertoplevelse, og hvilken positiv indflydelse, koncerten havde for dem.

De unge bakker op
Evalueringen af den seneste kampagne viser, at næsten 100 procent af de adspurgte unge bakker op om kampagnen. Derudover gav 30 procent af de unge koncertgæster udtryk for, at kampagnen gør nemmere at holde igen med alkohol.

”Vi ønsker os en festkultur, hvor det er muligt og acceptabelt at sige nej til alkohol. Samtidig vil vi med kampagnen gerne vise, at man kan få samme rus ved at høre livemusik sammen med andre. Vi kan se fra tidligere, at de unge lytter til, hvad musikmiljøerne melder ud, og derfor giver det rigtig god mening at gentage kampagnen sammen med dem.”, siger Lene Sønderup Olesen

Kampagnen blev første gang gennemført i 2003 på Roskilde Festival og er siden udvidet til en lang række festivaler og spillesteder over hele landet.



© Copyright 2022 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

SMVdanmark: Kæmpe lettelse at virksomhederne slipper for restriktioner
SMVdanmark: Kæmpe lettelse at virksomhederne slipper for restriktioner
Danmarkidag
Kræftens Bekæmpelse: Husk særligt sårbare kræftpatienter, når samfundet åbner
Kræftens Bekæmpelse: Husk særligt sårbare kræftpatienter, når samfundet åbner
Danmarkidag
 Danske forsikringer scorer højeste tilfredshed i Norden
Danske forsikringer scorer højeste tilfredshed i Norden
Danmarkidag
Undgå indbrud i din bolig
Undgå indbrud i din bolig
Danmarkidag
Sådan undgår din hund kuldeskader i vintertiden
Sådan undgår din hund kuldeskader i vintertiden
Danmarkidag
Vejdirektoratet giver spøgelsesbilister kamp til stregen
Vejdirektoratet giver spøgelsesbilister kamp til stregen
Danmarkidag
Telefonerne gløder: Det vil danskerne vide inden vinterferien
Telefonerne gløder: Det vil danskerne vide inden vinterferien
Danmarkidag
Hvad fuck er en bælgfrugt?
Hvad fuck er en bælgfrugt?
Danmarkidag
Trods stigende el-priser gør tusindvis af danskere intet for at spare på strømmen
Trods stigende el-priser gør tusindvis af danskere intet for at spare på strømmen
Danmarkidag
Tip fødevarestyrelsen, hvis du finder en død fugl
Tip fødevarestyrelsen, hvis du finder en død fugl
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder