Vi markerer Golfens Dag med Åbent Hus og vi står klar med udstyr, træningsfaciliteter og klubmedlemmer, som kan hjælpe dig med golftips og fortælle om det sportslige og sociale liv i klubben.
Det er underordnet hvilken form, du er i, hvilket tøj, du har på, og hvor meget eller lidt du ved om golf. Alle er velkomne på Golfens Dag, som nu på 11. år er anledning til, at tusindvis af danskere får øje på golf-spillet.
Golf er en aktivitet, som udfordrer dig teknisk og mentalt og som er lig med motion i naturskønne omgivelser. Det er også sporten, hvor alle baner er sin egen unikke oplevelse, hvor man selv bestemmer balancen mellem det sociale og det konkurrencemæssige, og hvor alle kan spille sammen uanset alder, køn og niveau.
Der er tilmelding til hold kl. 10.00 og kl. 11.30 på tlf. 8644 0603 eller info@rfgk.dk og vi håber at se rigtig mange kommende golfspillere i klubben til en hyggelig dag.
Læs også: