Lad 1000 foreninger blomstre

16. november 2009

I CenterPartiets politik har civilsamfundet – altså de frivillige fællesskaber, foreninger og organisationer – en central placering. I de frivillige foreninger mødes den enkelte person med respekt og som det menneske det er. Den samme holdning skal være tilstede i kommunen, hvor den borger, der søger hjælp, ikke må mødes med mistro og primært opfattes…

I CenterPartiets politik har civilsamfundet – altså de frivillige fællesskaber, foreninger og organisationer – en central placering. I de frivillige foreninger mødes den enkelte person med respekt og som det menneske det er. Den samme holdning skal være tilstede i kommunen, hvor den borger, der søger hjælp, ikke må mødes med mistro og primært opfattes som en person, der forsøger at nasse på samfundet, men derimod som en person, der har brug for fællesskabets hjælp.

Foreningslivet har stærke rødder i det danske samfund. Men politikere har gennem længere tid undervurderet foreningslivets betydning for samfundsudviklingen. Det betyder, at civilsamfundet er trængt.

Det er på tiden igen at lade 1000 foreningerne blomstre.
Der er behov for en politik, som giver borgerne lyst til at tage ansvar og engagere sig i fællesskabet.

En politik, som fx opmuntrer unge til at påtage sig lederhverv i foreningerne i stedet for at pace dem frem gennem uddannelsessystemet.
Vi ønsker derfor, at der i Danmark laves samarbejdsaftaler mellem det offentlige og civilsamfundet i lighed med de aftaler som vore søsterpartier i Sverige og Norge har banet vejen for, og som har betydet en opblomstring af det frivillige foreningsarbejder dér.

En sådan aftale skal naturligvis ikke blot være rettet mod at sikre rekruttering af ledere til foreningerne, men også sikre foreningerne et forsvarligt økonomisk grundlag.

Fx bør det af aftalen fremgå, at hvor en forening iværksætter en aktivitet, som aflaster det offentlige, skal der følge et tilskud med, som svarer til den offentlige besparelse.

Dermed kan de mange lokale foreninger være med til at gøre Randers Kommune til et sted, hvor den enkelte borger har mulighed for at skabe sig et godt liv for sig selv og sin familie.

Du kan tilmelde dig Byen.nu’s nyhedsbrev her på siden til højre.