Annonce
Del på Facebook   Print siden

Kvinder har mere fokus på deres pension

Danmarkidag
Tirsdag 9. marts 2021 kl. 06:00

Kvinder har mere fokus på deres pension
Adm. direktør i Topdanmark Livsforsikring Vivian Weis Byrholt Foto: Frederikke Heiberg


Kvinders pensionsopsparinger er væsentlig lavere end mændenes. Kvinderne er dog begyndt at interessere sig mere for emnet, og hvad de selv kan gøre for at rette op på det, fortæller administrerende direktør i Topdanmark Livsforsikring Vivian Weis Byrholt.

På kvindernes internationale kampdag 8. marts er der verden over fokus på ligestilling, ligeløn og arbejdsforhold. Også når det kommer til pension, er der noget at kæmpe for.

Blandt Topdanmarks kunder har mænd i gennemsnit en 32 pct. større pensionsopsparing end kvinder. Det skyldes især forskelle i løn og jobtyper, men også at flere kvinder arbejder på deltid og tager en større del af barslen. Kvinder har dog i stigende grad fokus på pensionen, fortæller adm. direktør i Topdanmark Livsforsikring Vivian Weis Byrholt.

"Uden at det skal blive stereotypt, så er det erfaringen hos vores pensionsrådgivere, at specielt den yngre generation af kvinder har fået mere fokus på opsparing og investering, efter det tidligere traditionelt har været manden, der har været "finansministeren" i familien. Hvis familien Danmark bliver bedre til at dele barslen op, og flere mænd tager teten med de små børn, så kvinderne ikke af den årsag skal gå på deltid, kan vi udjævne forskellene i pensionsopsparing over tid," siger Vivian Weis Byrholt.

Kvinder betaler større andel
Som udgangspunkt lægger mænd og kvinder samme andel af deres løn til side til pension, men Ifølge tal fra Forsikring & Pension er den seneste udvikling, at indbetalingsprocenten faktisk i gennemsnit nu er lidt højere for kvinder (11,2 pct.) end for mænd (10,8 pct.).

Opgørelsen fra Forsikring & Pension viser også, at særligt de højtuddannede kvinder betaler en højere andel af deres løn ind til pension end deres mandlige kolleger. Alligevel er forskellen i mændenes favør til at tage at føle på, mener Vivian Weis Byrholt: For selvom kvinderne målt i procent indbetaler en smule mere, så viser Topdanmarks tal, at mænd i gennemsnit – i kroner og øre - betaler 23 pct. mere ind til pension end kvinder. Det skyldes som nævnt bl.a., at kvinder tager mere deltidsarbejde og barsel, uden at de selv eller en evt. ægtefælle betaler ekstra ind på deres opsparing imens.

Lav en ægtepagt
Derfor skal kvinder være særligt opmærksomme på at betale nok ind til at leve det liv, de ønsker som pensionister. Er man gift, så deler man det meste af formuen ligeligt ved skilsmisse, det gælder dog ikke for hele pensionsopsparingen, medmindre man selv sikrer sig.

"Der er forskel på formel og reel ligestilling, og pensioner bliver ikke ligeligt delt ved skilsmisse. Så den med den største indbetaling og opsparing – ofte som følge af nogle fælles prioriteringer - får mest pension med sig. Det er ofte manden, der derfor kommer til at stå økonomisk bedre ved en skilsmisse," siger Vivian Weis Byrholt og tilføjer:

"Det kan derfor være en god ide at oprette en ægtepagt, der gør det muligt at dele kapital- og ratepensioner ved skilsmisse og kompensere for, hvis den ene har sparet mindre op i pension på grund af en periode med deltid eller barsel. Så hjælpes man med at få det til at fungere, og den med en mindre opsparing vil stå bedre, hvis ægteskabet ikke går som planlagt."

Hun tilføjer, at Topdanmark-kunder har adgang til og får rabat på onlineværktøjet TestaViva, der gør det let at oprette juridiske dokumenter som fx en ægtepagt.

Topdanmarks tips til en bedre pensionsopsparing

Start med at indbetale i en ung alder – når du får dit første faste job. Tidlige indbetalinger giver mere i rentes-rente effekt og kan derfor give lidt ekstra til at forsøde tilværelsen, når du bliver pensionist.

Vælg så høj en investeringsrisiko, som du er komfortabel med – særligt mens du er ung, og der er mange år til, at du skal bruge pengene. For ældre, der snart skal bruge pengene, kan det være relevant med en lavere risiko – spørg dit pensionsselskab til råds.

Indbetal ekstra: For de fleste vil en indkomst i pensionisttilværelsen på 70-80 pct. af deres indkomst på arbejdsmarkedet, være det, der skal til, for at man kan opretholde sin nuværende levestandard som pensionist. For at få det, skal den samlede pensionsindbetaling være ca. 18-20 pct. af bruttolønnen gennem hele arbejdslivet.

Barsel (afhængig af overenskomst) kan koste på pensionsopsparingen. Hvis kvinder og mænd deler barslen mere ligeligt, vil det ofte være en fordel for kvindernes pensionsopsparing.

Flere kvinder end mænd arbejder på deltid, hvilket typisk medfører en lønnedgang og dermed mindre pensionsindbetalinger. Du kan overveje, om du kan betale mere ind til pension i den periode, hvor du arbejder på deltid, eller – hvis du er i et parforhold - om I kan indbetale nogle af jeres fælles penge på din pensionsopsparing i perioden.

Opret evt. et testamente eller en ægtepagt, hvor I kan bestemme, hvordan fx pensionen skal opdeles ved skilsmisse. Her kan der bl.a. kompenseres for, hvis den ene part har varetaget nogle flere familiepligter og fx har arbejdet mindre i en periode.

Søg rådgivning: Når det kommer til din pensionsopsparing, er der ikke en facitliste – det vigtigste er blot at komme i gang. Dit pensionsselskab eller en uvildig rådgiver kan hjælpe dig på vej, så du får en idé om, hvordan din økonomi vil se ud, når du går på pension. På den måde har du mulighed for at komme i gang i tide.

Fakta:
Opsparing: Blandt Topdanmarks kunder er kvinders gennemsnitlige pensionsopsparing på 475.600 kr., mens den for mænd er 629.100 kr. i gennemsnit.

Indbetalinger: Kvinder indbetaler i gennemsnit 37.700 kr. om året til deres pensionsopsparing, mens mænd indbetaler 46.200 kr. i gennemsnit. Tallene er for Topdanmarks kunder.

Kvinders gennemsnitlige middellevealder er i gennemsnit fire år længere end mænds, ifølge Danmarks Statistik, og kvinderne skal derfor strække deres pensionsudbetaling over flere år. Omvendt har kvinder udsigt til at få glæde af en livrente i længere tid.

(Kilder: Topdanmark, Forsikring & Pension: 'Kvinder og mænds pensionsopsparing - Analyserapport 2020:1' og Danmarks Statistik.)


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Mange kender ikke reglerne: Sidste år fik 3.800 bilister bøder ved vejarbejde
Mange kender ikke reglerne: Sidste år fik 3.800 bilister bøder ved vejarbejde
Danmarkidag
Mand idømt 30 dages fængsel i grov vanrøgtsag: 'Dommen står ikke mål med vanrøgten'
Mand idømt 30 dages fængsel i grov vanrøgtsag: 'Dommen står ikke mål med vanrøgten'
Danmarkidag
Kun en tåbelig mand frygter ikke haven
Kun en tåbelig mand frygter ikke haven
Danmarkidag
F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger
F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger
Danmarkidag
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Danmarkidag
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
Danmarkidag
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
Danmarkidag
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Danmarkidag
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Danmarkidag
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder