Kvinder betaler dyrt for stress på arbejdspladsen

Skævvredet system favoriserer mænd

Stress er blevet en folkesygdom på det danske arbejdsmarked, men den rammer langt fra lige. Ifølge en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd bliver kvinder ramt af stressrelaterede erhvervssygdomme over tre gange så ofte som deres mandlige kolleger. Konkret viser tallene, at 2,3 ud af 1000 beskæftigede kvinder blev ramt af en stressrelateret erhvervssygdom i 2023, mens tallet for mænd kun var 0,7.

Problemet forstærkes yderligere af, at kvinder har betydeligt sværere ved at få anerkendt deres psykiske arbejdsskader og dermed modtage økonomisk kompensation. Mens 9,4% af mænd får anerkendt deres psykiske arbejdsskader, gælder det samme for blot 3,6% af kvinder ifølge tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES).

Forældede kønsnormer og manglende anerkendelse

Det nuværende arbejdsskadesystem er ikke gearet til at håndtere de psykiske belastninger, som præger mange moderne arbejdspladser. Særligt kvinder lider under dette forældede system, da deres arbejdsskader ofte er mere komplekse og sværere at dokumentere.

HK’s forbundsformand påpeger, at systemet afspejler forældede kønsnormer og bagatelliserer de sygdomme og lidelser, som primært rammer kvinder. Stress er eksempelvis ikke anerkendt som en sygdom i arbejdsskadesystemet, hvilket gør det vanskeligt for de ramte at få den nødvendige hjælp og kompensation.

Alarmerende udvikling

Tallene viser en bekymrende tendens. Ud af godt 4.000 anmeldte stressrelaterede erhvervssygdomme i 2023 ramte hele 3.000 kvinder. Samtidig er anmeldelser af stressrelaterede erhvervssygdomme steget markant fra 1.750 i 2010 til over 4.000 i 2023.

Denne udvikling understreger behovet for et mere tidssvarende arbejdsskadesystem, der kan håndtere nutidens arbejdsmiljøudfordringer. I dag er medarbejdere langt bedre stillet, hvis de får fysiske skader som følge af for tunge løft, end hvis de udvikler angst, depression eller andre psykiske følgesygdomme.

Forslag til forbedringer

For at imødegå problemet foreslår HK, at der afsættes 20 millioner kroner til et treårigt forsøg, hvor AES pålægges at indhente arbejdsmedicinske erklæringer i alle relevante sager. Dette tiltag kan potentielt dokumentere mindst 1.000 ekstra sager årligt, så flere psykiske arbejdsskadesager kan få en ordentlig og saglig vurdering.

HK ønsker også øgede investeringer i de arbejdsmedicinske klinikker, som belyser arbejdsskadesager. Dette vil ikke kun gøre det lettere at dokumentere sagerne, så AES kan vurdere dem på et fornuftigt, fagligt grundlag, men også sende et klart signal om, at psykiske arbejdsskader skal tages lige så alvorligt som fysiske.

Kilde: HK Danmark