Del på Facebook   Print siden

"Kviklånbandens" budgetforlig

Debat
Tirsdag 19. november 2019 kl. 16:00



Læserbrev af Chr. Møller Nielsen, medlem af Venstre, Jyllandsgade 5A, 8900 Randers C.

Skoler, erhvervsskoler og gymnasier fraråder unge at optage kviklån, dette er blevet en del af undervisningen. Sådanne lån kan føre unge mennesker ud i gæld, som de må slås med resten af livet. Derfor er det med stor bekymring at forligspartierne De Konservative, Radikale Vestre, Socialdemokraterne, SF og DF optager, hvad jeg vil kalde et kviklån, nemlig en skatteforhøjelse på 120 mio. kr. mod at betale en strafafgift på 17 millioner. Dette giver en rente på ca. 14% da man kun får 103 mio. kr. ud af skatteforhøjelsen.

Fremover vil jeg kalde forligspartierne for "kviklånsbanden", idet jeg vil have de unge mennesker i Randers skal forstå, at den måde, som "kviklånsbanden" styrer Randers på, ikke er den rigtige.

Skattestigningen vil belaste alle i fremtiden, da Randers Kommnue hurtigt vænner sig til at bruge flere penge.

Byrådsmedlem for Radikale Venstre, Mogens Nyholm, forsvarer i et læserbrev i Amtsavisen fredag d. 15. novmeber, "kviklånsbandens" skatteforhøjelse på 120 mio. kr., men han glemmer at forklare, hvem det går hårdest ud over i Randers Kommune, nemlig dem med de laveste indkomster, såsom pensionister, kontanthjælpsmodtagere, enlige med børn og andre familier med små rådighedsbeløb.

Det er ganske rigtigt at Venstre, i stedet for skatteforhøjelser, hellere vil spare. Det mener Venstre er den sundeste indstilling at give byens borgere, at hvis man kan, så klarer man sig med det, man har. Dette gælder også Randers Kommune.

Det er også rigtigt at Venstre i Randers Kommune vil renovere Dronningborg Hallen, vil undgå at nedlægge Dronningborg og Kristrup plejehjem, og vil sørge for at der er penge til at renovere og vedligeholde skoler og skoletoiletter. Det er også rigtigt at Venstre vil bruge betydelige midler til en ekstra broforbindelse og til en fremkommelighedspulje til cykelstier og færre trafikpropper.

I mit læserbrev d. 11. november påpegede jeg, at der ikke var noget perspektiv i årets budgetforlig. Forkellen på "kviklånsbanden" og hvad Venstre ønsker er mange. Venstre tænker fremad med broforbindelse og fremkommelighedspulje mv., mens "kviklånsbanden" ikke har perspektiver for fremtiden.

Jeg forstår, at Mogens Nyholm har en uddannelse som Cand. oecon, og derfor så jeg frem til at læse hans indlæg og specielt, når han skriver, at han ville give en realøkonomisk viden om Venstres ideer og ønsker for de kommende 4 år.

Jeg blev slemt skuffet over at læse hans læserbrev, idet det ikke gav en komplet viden, men alene nogle løse tanker uden perspektiv.

Til slut vil jeg nævne, at Mogens Nyholm på vegne af "kviklånsbanden" fremførte at de ældre forsat kan gives rengøring hver 14. dag, det forstår jeg er Mogens Nyholms store sejr. Men han glemmer at fortælle, om man skal visiteres til denne rengøring eller det bare er noget alle ældre kan få.


© Copyright 2020 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Socialdemokratisk eventyrsfortælling
Socialdemokratisk eventyrsfortælling
Debat
Hvem bærer skylden? … lige nu de 98 kommuner!
Hvem bærer skylden? … lige nu de 98 kommuner!
Debat
Socialdemokratiet fører vælgerbedrag frem mod kommunalvalg 2021
Socialdemokratiet fører vælgerbedrag frem mod kommunalvalg 2021
Debat
Socialdemokratiet pynter sig med lånte fjer
Socialdemokratiet pynter sig med lånte fjer
Debat
Hvornår tager man ansvar?
Hvornår tager man ansvar?
Debat
S flygter fra ansvaret
S flygter fra ansvaret
Debat
Læserbrev om Von Hattenhus og Musikforeningen Von Hatten
Læserbrev om Von Hattenhus og Musikforeningen Von Hatten
Debat
I forbindelse med byggeprojekt på Niels Brocks Gade 1
I forbindelse med byggeprojekt på Niels Brocks Gade 1
Debat
Ingen grund til kvælstof-forskrækkelse
Ingen grund til kvælstof-forskrækkelse
Debat
E45 udvidelse - nok for sent?
E45 udvidelse - nok for sent?
Debat


Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev