Annonce
Del på Facebook   Print siden

Kunstig intelligens skal hjælpe jobsøgende

Randers
Fredag 14. januar 2022 kl. 12:00

Kunstig intelligens skal hjælpe jobsøgende

Af Carina Kondrup

Kunstig intelligens skal hjælpe jobsøgende

I januar starter Randers Kommune et nyt projekt, som blandt andet med kunstig intelligens hjælper jobsøgende hurtigere og mere meningsfuldt i arbejde.

Forestil dig, at kunstig intelligens kan bidrage til at kortlægge, hvilke forløb du som jobsøgende kunne nyde godt af, og hvilke der ikke ville fungere. Det er blandt et af de forventede resultater af et projekt, som nu går i gang, hvor der vil blive brugt kunstig intelligens på beskæftigelsesområdet.

"Vi er rigtig glade for at være med fremme som digital frontløber på det her område. I Randers Kommune ønsker vi at være med i fremtidens udvikling og være på forkant af de teknologier, som er en del af løsningen i forhold til at sikre fremtidens velfærdssamfund. Teknologien kan ikke løse alting, men den kan helt klart være med til at gøre nogle processer lettere. Det skal vi selvfølgelig åbne os for og omfavne", siger Helene Bækmark, social- og arbejdsmarkedsdirektør i Randers Kommune.

En meningsfuld og målrettet vej ind på arbejdsmarkedet

Helene Bækmark pointerer, at projektet med kunstig intelligens er i sin opstartsfase. Alligevel peger hun på nogle områder, hvor hun mener, at projektet kommer den enkelte jobsøgende til gavn.

"Med en mere faktabaseret viden indenfor beskæftigelsesområdet, kan jobcenteret bedre rådgive borgeren. For eksempel kan kunstig intelligens helt konkret indhente og kortlægge data på tværs af de forløb, borgeren deltager i, og dermed forudsige, hvad der vil være den gode borger-rejse for at komme i job. Det handler om at skabe en meningsfuld og målrettet vej ind på arbejdsmarkedet for borgeren, og det kan en kortlægning være med til at være vejviser for," siger Helene Bækmark.

Derudover skal kunstig intelligens også hjælpe jobcenteret med at forudse nogle af de uforudsigeligheder, der nogle gange kan opstå under beskæftigelsesindsatsen - for eksempel fremmødestabilitet. Formålet med projektet er altså at skabe noget mere sammenhæng og flow i beskæftigelsesforløbet. Til gavn for den enkelte borger, der søger job.

En del af i alt 12 nye signaturprojekter

Projektet kaldes også for 'AI databaseret Process Mining' og er en del af i alt 12 nye såkaldte signaturprojekter fra Digitaliseringsstyrelsen om kunstig intelligens i kommuner og regioner. Projekterne starter i 2022 med udløb i 2023 og skal give kommuner og regioner erfaringer med anvendelse af kunstig intelligens. Det gælder både på velfærdsområdet, klimaområdet og administrationsområdet. Hovedformålet er at sikre velfærd af høj kvalitet ved brug af tidssvarende digitale services.

Det er Syddjurs Kommune, der er projektejer på projektet. Randers Kommune er medansøgere og har deltaget i en række workshops op til ansøgningsfristen. Foruden Randers Kommune deltager også Vejle, Kolding og Sønderborg Kommune.

Baggrunden for signaturprojekterne er en digitaliseringspagt - en politisk aftale, der blev indgået af den tidligere regering tilbage i marts 2019.

Siden da har den nuværende Regering, KL og Danske Regioner i forbindelse med økonomiaftalerne for kommuner og regioner for 2020 bekræftet digitaliseringspagten. Her blev parterne desuden enige om at oprette en investeringsfond på op til 200 mio. kr. fra 2019-2022, som er med til at finansiere projekterne.

I aftalen lyder det, at borgernes tillid til den offentlige sektors behandling af data skal fastholdes og styrkes. Det skal blandt ske gennem øget gennemsigtighed, hvor borgerne får adgang til data om dem selv.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Randers
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Randers
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Randers
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Randers
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Randers
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Randers
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Randers
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Randers
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Randers
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder