Annonce
Del på Facebook   Print siden

Kunsten at kopiere på GAIA

Randers
Tirsdag 11. april 2023 kl. 11:00

Kunsten at kopiere på GAIA
Maleri: På vej mod parken, af Erwin Lauterbach


Fra den 29. april 2023 vender det kendte kokke-ikon, Erwin Lauterbach, tilbage til kunsten og udstiller sine værker på GAIA Museum og Akademi i Randers.

Alle med interesse for mad og gastronomi kender sikkert Erwin Lauterbach for hans kokkebøger, ejerskabet af restauranten Lumskebugten i København eller hans tidligere samarbejde med kokkekollegaen Claus Meyer. Men før karrieren som kok havde Erwin som kunstmaler gang i penslerne. Hans værker blev sågar udstillet i den københavnske kunsthal Charlottenborg. Tiden gik, og Erwins kunst blev gastronomien, penslerne og lærredet blev lagt på hylden. Det nu 74-årige kokke-ikon solgte sidste år sin restaurant for at gå på pension. I stedet blev interessen og talentet for kunsten vækket, og der går stort set ikke en dag uden. Nogle måneder før salget af Lumskebugten var lederen af GAIA Museum og Akademi i Randers, Anna Noe Bovin, gæst i restauranten sammen med sin mand. Deres besøg udviklede sig hurtigt uventet til en professionel snak om kunst med Erwin.

"Et par af mine tidligere malerier havde fået plads på væggene på restaurantens toiletter. I selve restauranten havde jeg andres kunst hængende, mens jeg havde gemt min egen kunst lidt væk. Anna kunne se noget i mine værker og foreslog, at jeg skulle lave en udstilling på GAIA i Randers," fortæller Erwin Lauterbach.

Udstillingen 'Kunsten at kopiere 'er med malerier i feltet mellem naivisme og outsiderkunst. Der udstilles både værker af Erwin Lauterbach og Otto Poulsen (1921-2006). Tilbage i 1970'erne mødte Erwin outsiderkunstneren Otto Poulsen, der er en forunderlig figur i dansk kunsthistorie. Otto malede narrativer, ligesom Erwin gør. Altså malerier med et indlagt handlingsforløb. Forskellen på de to findes dog i fremgangsmåden, hvor Otto som outsiderkunstner malede det umiddelbare, så tænker Erwin mere over, hvilke handlinger der udspiller sig i motivet.

Erwin Lauterbach har i sit professionelle liv som kok, haft tanken at "professionelle stjæler og amatører kopier". For ham en væsentlig forskel, fordi en kopi vil altid være dårlige end en original.

"Udstillingens titel er både en reference til denne tanke, og en cadeau til de kunstnere, der inspirerer os, både de professionelle og amatørerne," fortæller Erwin Lauterbach.

Erwin Lauterbachs malerier er detaljerige, og det er som om, en mangfoldighed af historier ville blive fortalt, hvis der var lyd på disse billeder. Både i motivvalg, formsprog og farver taler de til beskuerens fantasi, og man kan gå længe på opdagelse i denne billedverden. Otto Poulsens billeder har naivistens perspektiv og outsiderkunstens urkraft - på en gang vidunderligt konkrete og samtidig rene abstraktioner i mønstre og farver.

Der er fernisering lørdag den 29. april kl. 13 og udstillingen kan opleves på GAIA frem til 19. august. I anledning af ferniseringen serveres der fra kl. 11.30 en særlig anretning lavet af kokken og kunstneren Erwin Lauterbach i samarbejde med GAIA Museums køkkenteam. Prisen for denne brunch er 175 kroner. Der er plads til 60 personer og man skal tilmelde sig på forhånd efter først til mølle på e-mail; gaia@randers.dk.

GAIA er et museum og akademi for international outsiderkunst. Museet har en stor fast samling med værker fra hele verden. Derudover er der flere særudstillinger i løbet af året, ligesom kunsteleverne fra akademiet årligt har deres egen udstilling. Med den engelske kunstkritiker Roger Cardinals ord er outsiderkunsten karakteriseret ved at være et produkt af et autentisk skabelsesinstinkt. Den er fri for bevidst kunstfærdighed og har intet at gøre med akademiske standarder, men alt at gøre med lidenskab og lunefulde påfund. GAIA Museum og Akademi er en selvejende institution, der har driftsoverenskomst med Randers Kommune




Pressefoto, Erwin Lauterbach – fotograf: Stine Heilmann


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Lørdagens strømpris
Lørdagens strømpris
Randers
Lidl forlænger muligheden for at købe lidt billigere frugt og grønt
Lidl forlænger muligheden for at købe lidt billigere frugt og grønt
Randers
Dyr i naturnationalparker skal behandles ordentligt - også i Naturnationalpark Fussingø
Dyr i naturnationalparker skal behandles ordentligt - også i Naturnationalpark Fussingø
Randers
Stig Tøfting-forestilling kommer til Randers
Stig Tøfting-forestilling kommer til Randers
Randers
Etablering af de to første naturnationalparker igangsættes
Etablering af de to første naturnationalparker igangsættes
Randers
Randers: GEUS-rapport er godt nyt
Randers: GEUS-rapport er godt nyt
Randers
Coop Cookies Hazelnut Cream & Chocolate kaldes tilbage
Coop Cookies Hazelnut Cream & Chocolate kaldes tilbage
Randers
Ny opdatering gør det nemmere at aktivere MitID app
Ny opdatering gør det nemmere at aktivere MitID app
Randers
Mød jobcentret i midtbyen hver onsdag
Mød jobcentret i midtbyen hver onsdag
Randers
Fra i dag kan udsatte børnefamilier søge vinterhjælp hos Røde Kors
Fra i dag kan udsatte børnefamilier søge vinterhjælp hos Røde Kors
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder