

Kundemedarbejder fylder 60 år
NavneOnsdag 17. november 2021 kl. 08:00

![]() | |
|
Kundemedarbejder fylder 60 år
Kundemedarbejder i Sparekassen Kronjyllands Nordre afdeling, Jette Bay fylder 17. november 60 år.
Jette blev udlært i den lokale Sparekasse i Råby, og efter en fusion med Sparekassen SDS fandt hun vej til Sparekassen Kronjylland, hvor hun nu har været ansat i 37 år.
Her har Jette været tilknyttet flere af Sparekassens afdelinger bl.a. Øster Tørslev i mere end 25 år, i Spentrup og hos Nordre afdeling i Randers, hvor hun også begår sig i dag. Jette har i de mange år nået at være både Kunderådgiver og Souschef, men i dag indtager hun rollen som Kundemedarbejder med det administrative.
Privat bor Jette med sin mand i Råby Kær i et nedlagt landbrug. Fritiden bliver især brugt i Randers Fjord Golfklub, der danner rammen om et godt socialt fællesskab. Når golfkøllerne ikke svinges, så nyder Jette at tilbringe tid med familien – her kan hun nemlig kalde sig stolt mormor til fem børnebørn.
Den runde fødselsdag fejres med en fest for venner og familie.
© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Navne