Trods myndighedernes klare opfordring, har kun fire ud af ti danskere nødlager

Kendskab er højt – handling er lav

Når krisen rammer, kan størstedelen af danske familier ikke klare sig selv. Et helt år efter at myndighederne udsendte klare retningslinjer om at opbygge et nødlager til tre døgn, viser en ny undersøgelse fra Norstat, at kun 40 procent af befolkningen faktisk har fulgt anbefalingerne.

Det paradoksale er, at næsten alle danskere – hele 95 procent – kender til de officielle anbefalinger om kriseberedskab. Men at kende til noget og handle på det er tydeligvis to forskellige ting. Seks ud af ti husstande står fortsat uden et egentligt nødberedskab, selvom antallet af forberedte familier er steget siden 2024.

Skepsis præger holdningen til prepping

Der er en synlig modstand mod selve tanken om kriseforberedelse. Cirka 30 procent af danskerne betragter prepping og opbygning af nødlagre som mere unødvendigt end nødvendigt. Denne skepsis kan potentielt svække samfundets samlede robusthed i en tid, hvor klimaforandringer, cybertrusler og geopolitiske spændinger udgør reelle risici.

Holdningen afspejler måske en tillid til, at systemerne altid fungerer – en tillid, der kan blive udfordret, når strømmen forsvinder, internettet går ned, eller ekstreme vejrforhold rammer lokalsamfundet.

Tørvarer dominerer – men vigtige elementer mangler

Blandt de familier, der har taget kriseforberedelse seriøst, tegner sig et billede af, hvad der prioriteres i nødlagre. Tørvarer som ris og pasta topper listen med 74 procent, efterfulgt af vand på flaske med 65 procent og batterier med 55 procent. Powerbanks og stearinlys er også blevet populære elementer i moderne nødlagre.

Men undersøgelsen afslører også bekymrende huller. Færre end hver tredje har kontanter liggende, og kun lige over hver fjerde har adgang til receptpligtig medicin som del af deres beredskab. Førstehjælpsudstyr og udskrifter af vigtige dokumenter er ligeledes underrepræsenteret i de danske nødlagre.

Dagligvarehandlen som central aktør

Langt størstedelen af de produkter, myndighederne anbefaler, findes i almindelige dagligvarebutikker. Det gør lokale købmænd til en central brik i samfundets samlede kriseberedskab. Hvis danskerne skal tage kriseforberedelse mere seriøst, kræver det derfor et tættere samarbejde mellem myndigheder og detailhandlen.

De Samvirkende Købmænd opfordrer til en ny, landsdækkende informationskampagne om kriseberedskab. Kampagnen bør udvikles i tæt samarbejde med detailhandlen, så både indhold og timing harmonerer med virkeligheden i butikkerne.

Håb i realismen

På trods af de dystre tal er der grund til forsigtigt optimisme. Kendskabet til myndighedernes anbefalinger er høj, og flere familier har faktisk opbygget et nødlager sammenlignet med året før. Det viser, at budskabet gradvist siver ind i befolkningen.

Den udfordring, der nu venter, er at omsætte kendskab til konkret handling. Det kræver både bedre kommunikation og måske en mere realistisk tilgang til, hvad der kan motivere almindelige familier til at tage kriseforberedelse seriøst.

I en tid, hvor usikkerhed fylder mere i hverdagen, kan kriseforberedelse blive en måde at genvinde følelsen af kontrol og sikkerhed. Det handler ikke om paranoia, men om praktisk fornuft – om at være forberedt på det, vi alle håber aldrig sker.

Kilde: De Samvirkende Købmænd (DSK)