Nyheder

Kulturhovedstaden tyvstarter

Redaktion
Af Redaktion 13. august 2015

Det handler om et magisk laserlysshow på Randers Havn fredag og lørdag aften den 14. og 15. august.

Når mørket falder på, vil havnen åbne sig i et sprudlende laserlysshow, der inviterer de passerende ind i en overnaturlig dimension af lysende manifestationer og bølgende projektioner, som vil få vand, himmel og havn til at gløde i sommernatten. Showet er en del af forberedelserne til Kulturhovedstad Aarhus 2017 og det kommende Randers-projekt ‘Watermusic’.

Randers Kommune har som et led i projektet Min Havn – Min By bedt Laserpower i Allingåbro om at specialfremstille et laserlysshow, der tager sit udgangspunkt i havnen.

Laserlysshowet skal få borgerne i Randers til at se på bygningerne og området langs havnepromenaden med helt nye øjne. Netop havnen indgår i et fremtidigt byudviklingsprojekt for Randers Midtby med titlen Byen til Vandet, hvis hovedformål i store træk er at skabe en bedre forbindelse mellem midtbyen, havnen og Gudenåen.

* Laserlysshowet foregår på Kornkajen på Randers Havn fredag den 14. august og lørdag den 15. august fra kl. 22:00 til 00:00.

* Giv RANDERSiDAG.dk en ‘synes godt om’ på Facebook.