Annonce
Del på Facebook   Print siden

Kulturbrag på toppen af P-huset

Fredag 22. maj 2015 kl. 09:06

Kulturbrag på toppen af P-huset
Bl.a. bandet Power Mode er med til at sætte sit præg på den store kultursatsning.


Kulturbrag på toppen af P-huset
Tine Eibye, Randers Egnsteater. Foto: RANDERSiDAG
Parkeringshuset i Fischersgade i Randers omdannes for en aften til et gigantisk kultur-tempel, med et væld af kulturelle indslag. Og det er gratis.

Musik, teater, BMX show, fotoudstilling, kunstudstilling, laser show, kulturskabere og meget mere kan opleves på toppen af P-huset, når MyWay Event 2015 løber af stablen lørdag den 30. maj kl. 19.30.

Det er kultur lavet af unge - og så er det gratis.

Det bliver den største kulturevent nogensinde i Randers, hvor indholdet er skabt af unge. Mere end 50 unge kulturudøvere har været med til at producere eventen, hvor du bl.a. kan opleve de lokale musiktalenter i bandet Power Mode, grafiske værker lavet af unge fra Den Skandinaviske Designhøjskole, en fotoudstilling af unge om deres liv i Randers, et BMX show med gruppen All Access og et lækkert loungeområde lavet af Kulturskaberne.

”Når jeg ser på, hvad de unge kan, bliver jeg imponeret,” siger MyWay-tovholder Tine Eibye fra Randers EgnsTeater. Hun tilføjer:

”Der er lagt mange kræfter i projektet. De unger giver passion og hjerteblod. Det bliver en kæmpe oplevelse – uanset alder.”

MyWay viser vej
MyWay Event 2015 er baseret på at de unge selv producerer indholdet. Der er en masser professionelle folk omkring de unge, men det er de unge selv, der har fået idéerne til indholdet af MyWay, som derfor rummer en bred vifte af kunstneriske udtryk. Nogle har fotograferet, andre har bygget og konstrueret, andre igen har produceret en teaterkoncert.

”MyWay dyrker den gode idé og passionen. De unge får idéerne og så stiller MyWay ressourcerne til rådighed,” siger Sabine Thun, der er ungetovholder på MyWay.

De professionelle kræfter, der støtter op om MyWay og de unges kulturelle udtryk tæller bl.a. Den Skandinaviske Desighhøjskole, Kaosambassaden, Museum Østjylland, Randers Kunstmuseum, Randers Egnsteater, Randers Musikskole og Randers Produktionshøjskole.

”Det er vigtigt, at vi viser de unge, at hvis der er noget, de brænder for, er vi rigtig mange, der gerne vil hjælpe dem. Ungdomskulturen skal være synlig i Randers - både for dem selv, men også så for alle os andre. De unge som kulturskabere er vores fremtid,” understreger Tine Eibye.

* Det er gratis at opleve frugten af de unges kulturarbejde, og billetbestilling er heller ikke nødvendig. Man skal bare møde op ved indgangen til P-huset i Randers lørdag den 30. maj kl. 19.30.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Kultur

Det kan stadig lade sig gøre at høre levende musik.
Det kan stadig lade sig gøre at høre levende musik.
Kultur
Blues på Tante Olga
Blues på Tante Olga
Kultur
Martin Simpson - en lyslevende folk-blueslegende
Martin Simpson - en lyslevende folk-blueslegende
Kultur
Torsdagsdialoger på Randers Kunstmuseum
Torsdagsdialoger på Randers Kunstmuseum
Kultur
Botanikken i et moderne perspektiv
Botanikken i et moderne perspektiv
Kultur
Genhør med B.B. And The Blues Shacks
Genhør med B.B. And The Blues Shacks
Kultur
Fransk elitekvartet på Værket
Fransk elitekvartet på Værket
Kultur
Teater om Randers-forfatter
Teater om Randers-forfatter
Kultur
Fælles hjernegymnastik i Randers
Fælles hjernegymnastik i Randers
Kultur
Månedens kunstner i Randers Kunsthus
Månedens kunstner i Randers Kunsthus
Kultur
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder