Krise på plejehjemmene: Mangler tusindvis af ansatte – efterladt med uforsvarlige normeringer

Store forskelle fra kommune til kommune

Undersøgelsen fremhæver en tydelig ulighed mellem kommuner. Et eksempel er Middelfart, hvor en plejehjemsansat på en nattevagt i weekenden typisk har ansvar for knap 14 ældre. I Mariagerfjord er den samme medarbejder til gengæld ansvarlig for næsten 37.

De fleste beboere på plejecentrene er stærkt afhængige af hjælp – 77 procent kan ikke gå på toilettet alene, og mange lever med demens. Alligevel er normeringen mange steder så lav, at selv basale behov ikke kan opfyldes.

Som vicedirektør i Ældre Sagen, Michael Teit Nielsen, understreger:

”Det kan ikke være rigtigt, at postnummeret afgør adgangen til noget så grundlæggende som pleje og omsorg, den dag vi ikke længere kan selv. Alle ældre, der i dag slipper gennem nåleøjet og visiteres til plejehjem, er stærkt svækkede, multisyge og afhængige af andres hjælp. Alligevel kan selv basale behov ikke opfyldes mange steder pga. den ringe normering.”

Normeringer varierer også i dagtimerne

De ulige vilkår gælder ikke kun nattetimerne. I hverdagen varierer normeringen mellem 1,4 og 4,1 beboere pr. medarbejder afhængig af kommunen.

Samtidig viser undersøgelsen, at næsten halvdelen af de ansatte i løbet af en typisk uge oplever, at der er pleje- og omsorgsopgaver, som ikke kan udføres tilfredsstillende. Personalet rapporterer også et stigende tidspres.

Formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA, Tanja Nielsen, siger:

”Det her er ikke værdigt. Hverken for de ældre eller for de medarbejdere som gør deres bedste for at støtte og pleje dem. I dag er ældre meget længere i eget hjem, inden de kan komme på plejecenter. Det betyder, at beboerne på plejecentrene har behov for en langt mere kompleks pleje og omsorg end førhen, men det ser vi ikke blive afspejlet i normeringerne.”

Ingen forbedring trods tidligere advarsler

Vives analyse følger op på undersøgelser fra 2017 og 2019 og viser, at situationen ikke er blevet bedre i mellemtiden.

Michael Teit Nielsen uddyber:

”Jeg ville ønske, det kom bag på mig, at forholdene ikke er blevet bedre på plejehjemmene. Men undersøgelsen bekræfter desværre det, vi også hører i Ældre Sagen. Personalet løber umenneskeligt stærkt og må konstant prioritere mellem beboere med akutte behov – bleskift, fald, angst. Det er et kolossalt svigt af generationskontrakten, at vi ikke er i stand til at give en bedre og mere værdig pleje til svækkede mennesker, der har bidraget til samfundet gennem et langt liv.”

Rekruttering er en stor udfordring

Mere end halvdelen af landets plejecentre kæmper med store rekrutteringsproblemer og har svært ved at finde medarbejdere med de rette kompetencer.

Tanja Nielsen påpeger, at det kræver handling, hvis flere skal vælge en karriere i ældreplejen:

”Vi kommer til at mangle tusinder og atter tusinder af social- og sundhedsuddannede, til at løfte den vigtige opgave med at yde omsorg og pleje til de ældre. Når flere skal vælge et arbejdsliv i ældreplejen til, og det er en bunden opgave, så er vi nødt til at gøre op med de her kritiske normeringer. Vi er simpelthen nødt til at gøre det mere attraktivt at arbejde på området, og det handler også om at sætte medarbejderne fri til at løse opgaverne klogt, et sundere arbejdsmiljø og bedre uddannelser.”

En politisk udfordring

Ældre Sagen og FOA sender en klar opfordring til landets politikere om at tage ansvar for situationen. Michael Teit Nielsen afslutter med en skarp kritik:

”Det er en politisk skandale, at politikerne, nationalt og kommunalt, ikke for mange år siden tog ansvar for det kolossale problem med mangel på plejepersonale, som var fuldstændig forudsigeligt.”

Undersøgelsen lægger endnu et lag på debatten om ældreplejens fremtid og efterlader spørgsmålet om, hvornår de politiske løsninger vil følge med virkeligheden på plejehjemmene.